Luftfoto af Hvorslev genbrugsplads

Renovering af Hvorslev Genbrugsplads

Hvad skal laves?

Renoveringen vil primært omfatte tiltag, der skal sikre, at genbrugspladsen overholder gældende miljøkrav. Det betyder også, at der ikke vil ske store synlige ændringer på pladsen. Dette blev vedtaget af byrådet i Favrskov den 27. februar efter en indstilling fra bestyrelsen i Favrskov Affald A/S.

Renoveringen omfatter følgende:

  • Opgradering af kloaksystem på pladsen
  • Etablering af tæt bund i området til haveaffald
  • Nyt adgangssystem med aflæsning af nummerplade
  • Nyt overvågningssystem og nyt hegn
  • Opfriskning af mandskabsvogn

Nyt adgangssystem

Når genbrugspladsen genåbner, vil åbningstiderne være de samme som før. Dog vil du møde et nyt adgangssystem med aflæsning af din nummerplade ved indkørslen, hvis du ønsker at benytte pladsen i den ubemandede åbningstid. Du skal dermed ikke længere anvende dit sundhedskort for at få adgang.

Det er et myndighedskrav fra Favrskov Kommune, at borgerne aktivt skal tage stilling til om de vil komme på pladsen, når der ikke er bemanding.

For at få adgang i den ubemandede åbningstid, skal du derfor registrere dig og tilmelde din bil til adgangssystemet. Dette gælder både for private og erhverv.

Du kan tilmelde dig her på siden i løbet af foråret.

Øget overvågning

Vi etablerer et nyt overvågningssystem og et nyt hegn rundt om genbrugspladsen for at skabe tryggere rammer for både brugere og medarbejdere. Dette skal bidrage til at øge sikkerheden samt forhindre tyveri og uhensigtsmæssig opførsel. 

Vi håber at kunne forebygge episoder, der tidligere har udsat både brugere, medarbejdere, naturen og miljøet for fare, når affald f.eks. er sorteret forkert, placeret ulovligt foran porten eller ved aflevering af kemi udenfor den bemandede åbningstid.

Øvrige tiltag

Farligt affald: Når pladsen genåbner, vil der ikke længere være et område til aflevering af farligt affald, som eksempelvis maling, batterier, el-pærer og spraydåser. Du skal i stedet aflevere det farlige affald i din røde kasse derhjemme eller på en af de øvrige genbrugspladser.

Direkte genbrug: Der vil desværre ikke komme et større Gi' og Ta'-område på pladsen, men vi vil afprøve og teste flere mindre tiltag til direkte genbrug. Det er ikke muligt at lave et stort område, da pladsen ikke kan udvides yderligere, og deruodover kræver et Gi' og Ta'-område mere bemanding, end der er på pladsen i dag.

På gensyn!

Renoveringen skal være med til at sikre genbrugspladsen en frisk start med mere sikkerhed og bedre hensyn til miljøet. 

Vi beklager de gener, lukningen af Hvorslev Genbrugsplads medfører. Men vi ser frem til at kunne byde jer alle velkommen, når vi genåbner pladsen.

Dette websted er beskyttet af reCAPTCHA og Google Privatlivspolitik og Servicevilkår gælder .

Jeg giver hermed samtykke til, at Favrskov Forsyning A/S må sende mig elektroniske nyhedsbreve. Jeg kan til enhver tid tilbagekalde samtykket ved at afmelde nyhedsbrevet. Dette kan gøres via link nederst i nyhedsbrevet. Læs Favrskov Forsynings privatlivspolitik.