Toilettet er ikke en skraldespand
Vores entreprenør oplever jævnligt, at de ikke kan tømme de bundfældningstanke de kommer ud til, fordi der er blevet smidt affald i toilettet.
Her kan du læse om hvad der sker, når der kommer affald i toilettet og hvilke konsekvenser det kan få.
Kun 3 ting i toilettet!
Kort sagt, bør du kun komme 3 ting i toilettet:
- Tis
- Afføring
- Toiletpapir
Alt andet affald skal i skraldespanden. Det gælder også vådservietter, fiberklude (engangsklude), vatpinde, bind, tamponer, bleer, kondomer, vatrondeller, cigaretskodder mm.