Regnvandsbassiner i Hvorslev bliver spydspids for CO2-besparelser i Favrskov Forsyning

I Favrskov Forsyning tager vi vores ansvar for klimaet alvorligt, og vi arbejder målrettet på at blive en mere bæredygtig forsyning. Som en del af dette arbejde, leder vi blandt efter nye måder at reducere vores CO2-udledning på. Særligt i vores anlægsprojekter ser vi store muligheder for at tænke anderledes og gøre en reel forskel for miljøet.

Nyt perspektiv på CO2-udledning

Favrskov Forsynings første klimaregnskab blev lavet i 2020. Regnskabet viste blandt andet, at en stor del af CO2-udledningen stammer fra anlægsprojekter, fx når der laves regnvandsbassiner og projekter med separering af kloakken. Det er dermed områder, hvor vi har potentiale til at gøre en stor forskel i vores CO2-udledning.

Men det kan være kompliceret at finde ud af, hvilke tiltag der har den største effekt.

Derfor har vores spildevandsteam fået lavet nogle beregninger, der gør det muligt at vurdere forskellige scenarier i konkrete projekter. Med værktøjet kan vi nøje afveje både de økonomiske og miljømæssige konsekvenser af de valg, vi træffer – og sætte ind der, hvor vi kan gøre den største forskel. Beregninger er lavet i samarbejde med Vandpartner, som er et partnersamarbejde mellem Favrskov Forsyning, VAM, Niras, LE34 og FKS.

I værktøjet er der konkret identificeret fire forskellige scenarier for, hvordan CO2-aftrykket i separerings projekter kan reduceres. For eksempel ved at vælge alternative materialer som plast i stedet for beton, genbruge (og renovere) eksisterende ledninger i stedet for at udskifte dem eller genbruge mere af det opgravede jord i ledningsgraven.

Det har givet et nyt perspektiv på, at tankegangen bag og vurderingen af projekter måske skal være anderledes, og at der skal tages højde for nogle andre (eller flere) parametre, når et projekt udformes. Som Anette Paulin Hansen og Peter Dyhre fra Spildevandsafdelingen siger: ”Det har været en øjenåbner”.

Et konkret eksempel: Saneringen i Hvorslev

Et af de steder, hvor vi vil afprøve en ny metode, er i forbindelse med etableringen af to regnvandsbassiner i Hvorslev. ”Vi har selvfølgelig altid lavet en screening af et projekt i opstarten, men det vi gør anderledes nu, er at vi også laver en CO2-granskning,” siger Peter Dyhre, Fagkoordinator i Favrskov Spildevand.

Et regnvandsbassin skal kunne aftage vand fra omgivelserne, og derfor skal der også være en vis volumen, der kan tage alt det ekstra vand, der til tider kommer. Traditionelt ville man grave et stort hul til et bassin og transportere den overskydende jord væk til behandling. Men i projektet i Hvorslev har vi på grund af den indledende screening valgt en anden løsning.

”I stedet for at køre jorden væk, arbejder vi nu med fokus på det vi kalder jordbalancen, hvor det helst skal gå i nul, altså vi skal ikke køre noget væk,” siger Peter Dyhre. At køre jord væk kræver nemlig normalt omfattende transport og behandling, som er CO2 tungt.

”I stedet for at køre det væk, genbruger vi jorden på stedet til at bygge volde omkring bassinet, hvilket både sparer CO2 og økonomi,” forklarer Anette Paulin Hansen, projektleder i Favrskov Spildevand, og fortsætter ”Man kan sige at vi bygger et hul, i stedet for at grave et hul".

Med det tiltag skal der nu kun transporteres 12 læs jord væk, i stedet for de 267 læs, der skulle køres ved et ”normalt” projekt. Dermed er der en betydelig besparelse både på CO2-udledningen og på omkostningerne.

Regnvandsbassin i Hammel.

Fremtidens bæredygtige projekter

Denne nye tilgang i Hvorslev er blot ét eksempel på, hvordan vi arbejder målrettet på at gøre både vores anlægsprojekter og Favrskov Forsyning mere bæredygtig.

Og i Spildevandsafdelingen, fortæller Peter og Anette, at der fortsat vil være fokus på at udforske og implementere løsninger, der kan reducere vores klimaaftryk. Næste skridt er blandt andet at udregne CO2-besparelser på flere projekter, så der på endnu flere områder kan tænkes i nye miljøvenlige løsninger til gavn for klimaet og for borgerne i Favrskov.