REFERAT: GENERALFORSAMLING FAVRSKOV FORSYNING A/S - 31.05.2023

Administrationsbygningen, Hammel

Indholdsfortegnelse

  1. Valg af dirigent 
  2.  Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår
  3. Forelæggelse af revideret årsrapport og evt. koncernregnskab til godkendelse 
  4. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport
  5. Valg af revisor  

Tidl. politisk behandling        

Forventet sagsgang: Generalforsamling i Favrskov Forsyning A/S den 31. maj 2023

Lovgrundlag: Selskabets vedtægter   

 

SAGENS INDHOLD

Den 31. maj 2023 afholdes ordinær generalforsamling i Favrskov Forsyning A/S med følgende dagsorden:

  1. Valg af dirigent.
  2. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår.
  3. Forelæggelse af revideret årsrapport og evt. koncernregnskab til godkendelse.
  4. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport.
  5. Valg af revisor.
  6. Eventuelt.

Favrskov Forsyning A/S er 100 % ejet af Favrskov Kommune, og derfor afholdes generalforsamlingen med deltagelse af borgmester, kommunaldirektør samt bestyrelsen for Favrskov Forsyning A/S, direktør for selskabet samt den øvrige ledelse.

Bestyrelsen for Favrskov Forsyning har afholdt ordinær generalforsamling i de to datterselskaber Favrskov Spildevand A/S og Favrskov Affald A/S den 3. maj 2023, idet de to selskaber er 100 % ejet af Favrskov Forsyning A/S.

 

INDSTILLING

Bestyrelsen for Favrskov Forsyning A/S indstiller til generalforsamlingen

  1. At bestyrelsesformand Søren Frandsen vælges som dirigent.

 

BESLUTNING

Til dirigent valgtes Søren Frandsen der konstaterede, at eneaktionæren - Favrskov Kommune - var repræsenteret, og at generalforsamlingen således var lovlig og beslutningsdygtig i enhver henseende. Dirigenten konstaterede endvidere, at generalforsamlingen er indkaldt i overensstemmelse med vedtægternes almindelige regler herom.

Favrskov Forsyning A/S – Generalforsamling, 31. maj 2023:

Fraværende: Ingen

 

Bilag

.

Tidl. politisk behandling        

Forventet sagsgang: Generalforsamling i Favrskov Forsyning A/S den 31. maj 2023

Lovgrundlag: Selskabets vedtægter   

 

SAGENS INDHOLD

Favrskov Forsyning koncernens hovedformål er at levere en effektiv håndtering af spildevand og affald med vægt på bæredygtighed, forsyningssikkerhed og sundhed - i dialog med både kunder og det omgivende samfund. Koncernens selskaber beskæftiger sig med følgende opgaver:

 

Favrskov Spildevand

Favrskov Spildevand håndterer spildevand for ca. 49.200 indbyggere i Favrskov Kommune på vores seks renseanlæg i Hadsten, Hinnerup, Hammel, Ulstrup, Drøsbro og Voldum. Favrskov Spildevand varetager alle opgaver for forbrugerne vedrørende spildevand fra modtagelse, transport og behandling til sluthåndtering af restprodukterne. Aktiviteterne udføres med vægt på sundhed, miljø, effektivitet, kvalitet og i god dialog med forbrugere og det omgivende samfund, og i henhold til love og kommunale planer for området.

I 2022 rensede vores renseanlæg 3,6 mio. m3 spildevand og regnvand, hvilket er et fald på 5 % i forhold til 2021. De gennemsnitlige nedbørsmængder er i samme periode faldet med 6 %.

Alle seks renseanlæg har igen i 2022 overholdt alle gældende udlederkrav.

Favrskov Spildevand varetager den daglige drift og vedligeholdelse af seks renseanlæg, 1.088 km kloaknet, 262 pumpestationer og 177 regnvandsbassiner.

 

Favrskov Affald

Favrskov Affald håndterer dagrenovation og afhentning af genbrugsmaterialer hos ca. 20.600 husstande. Herudover driver Favrskov Affald de fire genbrugspladser i Hadsten, Hinnerup, Hammel og Hvorslev med adgang for såvel private som erhverv.

I 2022 besøgte 371.613 kunder vores fire genbrugspladser, hvilket er en stigning fra 2021 på knap 2 %.

Kunderne afleverede i 2022 32.671 tons på genbrugspladserne, hvilket er en stigning fra 2021 på ca. 9,5 %. Af de 32.671 tons blev de 27.998 tons afsat til genanvendelse. Dette giver en genanvendelsesprocent i 2022 på ca. 86 % for genbrugspladserne. Dette er en stigning i forhold til 2021, hvor genanvendelsen for genbrugspladserne var på ca. 69 %. Forklaringen på stigningen i genanvendelsesprocenten findes primært i, at ren jord fremadrettet indregnes som en genanvendelig fraktion. Desuden er mængden af ”rest efter sortering” samt asbest og eternit faldet i yderligere i 2021. Faldet kan ses som en konsekvens af den løbende indsats med sorteringsvejledninger og information på genbrugspladserne.

Det skal bemærkes, at mængderne af genanvendeligt affald er baseret på de mængder, som afsættes fra Favrskov Affald til første afsætningsled. Der er ikke korrigeret for evt. tab senere i processen med oparbejdning til genanvendelse.

Samlet set svarer de indsamlede og afleverede mængder fra dagrenovation, genbrugsbeholder (inkl. kuber) samt genbrugspladser til, at hver indbygger i Favrskov Kommunen afleverede ca. 909 kg. affald i 2022 mod ca. 841 kg. i 2021.

Herudover hentende kunderne ca. 177 ton til direkte genbrug fra vores GI’ og TA’-områder i Hadsten og Hammel. Som et forsøg indsamlede og recirkulerede vi i 2022 2.000 paller til direkte genbrug på vores genbrugspladser, hvilket svarer til 30,5 tons paller, både engangs- og europaller.

 

Favrskov Forsyning

Favrskov Forsyning er moderselskabet, der fungerer som et service- og administrationsselskab for de andre selskaber i koncernen. I Favrskov Forsyning er der i 2022 46 medarbejdere, hvoraf kønsdiversiteten fordeler sig med 66 % mænd og 34 % kvinder. Der har i 2022 været en medarbejderomsætning på 6,93 % i forsyningen.

I bestyrelserne fordeles kønsdiversiteten på følgende måde:

Favrskov Forsynings bestyrelse består af 63 % mænd og 37 % kvinder
Favrskov Spildevands bestyrelse består af 57 % mænd og 43 % kvinder
Favrskov Affalds bestyrelse består af 40 % mænd og 60 % kvinder

I ledelsen er kønsdiversiteten fordelt ligeligt på 50 % kvinder og 50 % mænd.

 

Udvikling i aktiviteter for 2022

Strategi 2024

Favrskov Forsyning har med strategi 2024 en ambition om at blive en bæredygtig forsyning. For Favrskov Forsyning betyder en bæredygtig forsyning, at vi arbejder med fokus på miljømæssig-, økonomisk- og social bæredygtighed og ansvarlighed, med ønske om at bidrage til FNs verdensmål for bæredygtig udvikling.

Favrskov Forsyning vil med sin strategi bidrage til at opfylde ejerstrategiens mål med at sikre en bæredygtig håndtering af spildevand og affald i Favrskov Kommune, der tager hensyn til nuværende og fremtidige generationer, og har fokus på miljø, sundhed og økonomisk ansvarlighed.

Som en del af vores strategi for 2024 har Favrskov Forsyning fastlagt et mål om at blive et bæredygtigt forsyningsselskab. Herunder et mål om at blive CO2 neutrale i 2040, og at bidrage aktivt til udvalgte verdensmål. Vi skal leve op til vores ambition, og vi skal selv ”walk the talk”.

Derfor har vi i 2022 arbejdet videre med vores bæredygtighedspolitik, der skal bidrage med følgende:

  • Målemetoder til CO2 neutralitet i 2040
  • Målemetode til at måle fremgang i arbejdet for verdensmål 9, 12 og 17
  • Skabe fællesskab i indsatsen og fælles forståelse af begreber og konkrete redskaber for medarbejdere
  • Klæde medarbejdere på til at træffe bæredygtige valg i hverdag og projekter.

At blive en bæredygtig forsyning er ikke kun et valg om grønne investeringer og indkøb, men i høj grad også et valg om en bæredygtig organisation med fokus på en bæredygtig adfærd. Vi har derfor i 2022 arbejdet videre med den interne proces, som vi startede i 2021, for at fokusere og snakke om bæredygtighed i hverdagen og i ens daglige arbejde.

For at nå vores målsætning om reducering af CO2-udledning, er første skridt at få et overblik over, hvor vores udledning rent faktisk kommer fra. Det er her, at klimaregnskabet bliver et vigtigt redskab, da det viser, hvor vores udledninger er størst og hvor vi skal sætte ind, for at gøre den største forskel. Regnskabet er lavet efter metoden Greenhouse Gas Protocol, hvor baseline året er 2020.

Klimaregnskabet viser, at Favrskov Forsyning i 2020 og 2021 udledte ca.  9.000 tons CO2. Langt den største del af vores CO2-udledning kommer fra anlægsprojekter på ca. 70 %. Anlægsprojekter er det arbejde vi udfører, når vi laver byggemodninger, separerer kloaksystemet, renoverer brønde og kloakker samt anlægger ny genbrugsplads. Derudover udledes der også en større del CO2 ved transport; skraldebiler, transport af affald og servicebiler i spildevand, hvilke udgør ca. 20 %. Energi og processer i vores anlæg udgør ca. 10 %.

Foruden bæredygtighedspolitikken er der i 2022 arbejdet med en lang række strategiske indsatser, som fortsætter i 2023:

  • Forbedre vandmiljøet gennem vores arbejde med overløb og uvedkommende vand
  • Passe på naturen gennem vores arbejde med en biodiversitetsplan
  • Sikre fondsmidler til prøvehandlinger og projekter på spildevandsområdet, for at få skub på den grønne omstilling i forhold til anvendelse af vedvarende energi og den fremtidige anvendelse af spildevandsslam
  • Arbejdet med at få vores kunder til at lykkes med affaldssorteringen, når husstandsindsamlingen af de 10 fraktioner starter den 1. maj 2023
  • Oprette tilsyn og kortlægning af affaldets vej på de fraktioner, der afleveres på genbrugspladsen og ved husstanden, så vi ved, hvor affaldet ender, og hvordan det efterfølgende skaber værdi i nye produktstrømme.
  • Der arbejdes med at kortlægge CO2 belastningen i spildevandsprojekter ved forskellige løsningsmetoder.

 

Samarbejde, fællesskab og trivsel

Medarbejderne er det største aktiv i Favrskov Forsyning, og vi har derfor fokus på trivsel og arbejdsmiljø. Medarbejdere i trivsel og med høj arbejdsglæde og engagement er afgørende for, at Favrskov Forsyning klarer sig godt.

Favrskov Forsyning fejrede Danmarks mentale sundhedsdag den 12. oktober 2022 med en lancering af en stresspolitik for hele organisationen. Her fik vi brugbare redskaber om stresshåndtering, som skal have fokus på at forebygge og håndtere stress. I 2022 var sygefraværet i Favrskov Forsyning på 2,6 % og kom retur på et acceptabelt niveau i forhold til 2021, hvor sygefraværet lå på 5,8 %.

Favrskov Forsyning har herudover et stort fokus på medarbejderudvikling, da vi som virksomhed, skal kunne følge med de krav, som omverdenen stiller til os. Vi ønsker, at medarbejderne bliver ved med at udvikle sig og at denne udvikling ikke kun finder sted på uddannelser og kurser, men også i det daglige arbejde gennem eksempelvis sidemandsoplæring, intern uddannelse, vidensdeling og sparring.

Som et nyt tiltag inden for vidensdeling og sparring, har forsyningen i 2022 afholdt torsdagsmøder, der fungerer som vidensdeling af en halv times varighed. Her tages der fat i et specifikt emne eller problemstilling. Deltagelse har været frivilligt, hvor det var muligt for medarbejderne at afgøre, om man havde et behov for at få udbygget kompetencer inden for det enkelte tema.

Temaer på torsdagsmøder i 2022 har bl.a. været Skype, Teams, IT, Børsen Academy og awareness-træning, styring og planlægning af kalender og aftaler, Workplace, brug af sundhedsordning m.v.

Der har i 2022 været anmeldt 2 arbejdsulykker. Arbejdsmiljøudvalgets arbejde er højt prioriteret og organisationen har i 2022 gennemført følgende indsatser:

  • Stresspolitik med fokus på værktøjer til at forebygge stor arbejdsmængde og tidspres
  • Implementering af WORXS kemibasen, herunder kemiske risikovurderinger
  • Gennemføre løbende arbejdsmiljørunderinger 
  • Kampagne for fastholdelse af god hygiejne
  • Førstehjælpskursus
  • Gennemgang af skærmarbejdspladsernes indretning (møbler, ergonomi, gulve, belysning mm.)
  • Biologisk risikovurdering

I Favrskov Forsyning passer vi godt på kundernes, medarbejdernes og organisationens oplysninger. Derfor er medarbejderne i 2022 løbende trænet i at genkende trusler på vores IT-sikkerhed og samtidig lære, hvordan vi håndterer personoplysninger i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen (GDPR). Dette har vi trænet gennem løbende korte kurser i awareness-træning indenfor informationssikkerhed, cybersikkerhed og GDPR.

 

Ny bestyrelse

2022 markerede det første år i en ny bestyrelsesperiode. Bestyrelserne har i 2022 gennemgået et fælles introduktionsprogram med fokus på at klæde den nye bestyrelse godt på i deres nye rolle som bestyrelsesmedlem, og dermed skabe de bedste forudsætninger for, at de kan udføre bestyrelsesarbejdet – uanset om man er ny eller erfaren bestyrelsesmedlem.

Introduktionsprogrammet havde fokus på at give bestyrelsesmedlemmerne viden om Favrskov Forsyning og dennes ejerskabsformer samt virksomhedens strategiske ambitioner. Derudover havde programmet fokus på at give indsigt i rammer og vilkår for bestyrelsesarbejdet, og hvordan bestyrelsesmedlemmerne kan udfolde sit engagement og kompetencer. De blev præsenteret for forskellige temaer

  • 1.kvartal: Intro til Favrskov Forsyning og rollen som bestyrelsesmedlem
  • 2. kvartal: Sektorplaner og økonomi for de enkelte selskaber
  • 3. kvartal Favrskov Forsynings strategi
  • 4. kvartal: Forretningsstruktur og evaluering af styringselementer.

Bestyrelsen har i 1. kvartal 2022 deltaget i en samlet bestyrelsesuddannelse, der har været med til at give bestyrelsen de fornødne kompetencer i forhold til bestyrelsesarbejdet. I 2023 vil bestyrelsen udføre en evaluering af bestyrelsesarbejdet gennem det første års arbejde.

Oversigt over bestyrelsesmedlemmer

 

Kundeundersøgelse 

Favrskov Forsyning fik i efteråret 2022 gennemført en kundeundersøgelse, hvor 4.000 tilfældigt udvalgte kunder blev inviteret til at deltage i undersøgelsen. Undersøgelsen blev udført online via forsyningens registrerede mobilnumre, og 1.119 besvarede spørgeskemaet. Det er en svarprocent på 28.

Kundeundersøgelsen er udført af firmaet Interresearch, som har en benchmarking ud i branchen med 22 deltagende forsyninger, hvilket betyder, at vi har mulighed for at holde resultaterne op mod et gennemsnit for branchen. Derfor er spørgerammen valgt ud fra de spørgsmål, der anvendes indenfor den ramme, der benchmarkes på. Der er udvalgt et par ekstra kategorier – blandt andet indenfor miljø og klima(bæredygtighed), selvbetjening og priser. På de tre områder, er det derfor ikke muligt at benchmarke.

Kundetilfredsheden måles på en 7-scala, og generelt ligger Favrskov fint i forhold til benchmarking på tilfredshed indenfor de målte temaer. Overordnet er kundernes tilfredshed 5,9 - hvilket også svarer til branchens gennemsnit.

Temaer der spørges ind til er:

Spildevand, tømning af septiktank, dagrenovation/afhentning af affald, genbrugspladsen, kontakt til forsyningen, service og support, gravearbejde, information, hjemmeside, selvbetjening, SMS-beskeder, Facebook, priser.

Favrskov Forsyning benytter kundeundersøgelsens resultater til at fastholde og udvikle os på områder, hvor der kan forbedres på de ydelser og service, vi leverer.

Her er kunderne mest tilfredse:

  • Jeg oplever høj driftssikkerhed med Favrskov Forsynings genbrugspladser: 6,3
  • Alt i alt er jeg tilfreds med genbrugspladserne: 6,2
  • Jeg er generelt tilfreds med Favrskov Forsynings brug af SMS-beskeder: 6,2

Her er kunderne mest utilfredse:

  • Nye muligheder og løsninger vedr. mit forbrug: 4,1
  • Hvordan de håndterer, det indsamlede og afleverede affald: 4,6
  • Jeg får tilfredsstillende information om afledningen og behandlingen af mit spildevand: 4,6

Der er ikke mulighed for at benchmarke mod branchen vedrørende priser, men kunderne scorer generelt priserne med en samlet tilfredshed på 5. Spørgsmålet omkring rimelige priser scorer 4,7.

Undersøgelsen giver også et indblik i, hvor godt kunderne kender Favrskov Forsyning og vores områder og services. I besvarelserne er der 25 %, der tror, vi leverer vandforsyning og gadebelysning, og 15 % mener, vi leverer fjernvarme.

 

Favrskov Spildevand

Drift af renseanlæg

Alle officielle analyser på renseanlæggene er overholdt i år. Der er blevet udskiftet indløbsrist på Hammel renseanlæg. På Ulstrup renseanlæg er begge procestanke blevet oprenset for sand og slam. Efterfølgende er de blevet foret med en plastfolie indvendigt for at tætne de gamle betontanke.

 

Uvedkommende vand

Favrskov Forsyning har med strategi 2024 prioriteret at arbejde for en forbedring af vandmiljøet ved at reducere uvedkommende vand med 20 %. Der er således fastlagt en strategiindsats for reducering af det uvedkommende vand.

Uvedkommende vand er en samlet betegnelse for vand, der ender i en forkert kloakledning eller som ukontrolleret finder vej til kloakken. Det kan være spildevand, der fejlagtigt er koblet på regnvandskloakken. Eller det kan være regnvand eller grundvand, der ender i kloakken til spildevand. Uvedkommende vand består af flere elementer, og kan blandt andet stamme fra:

  • Dræntilkoblinger
  • Fejlkoblinger
  • Indsivende vand
  • Tilbageløb via bygværker

Fejlkoblinger på regnvandsledninger eller store mængder uvedkommende vand i spildevandskloakken kan have negative konsekvenser for vandmiljøet, da spildevand her ledes til naturen enten i vores regnvandsbassiner eller via overløb.

Vi har gennem en indsatsplan prioriteret de områder, hvor der skal foretages indsatser, ud fra følgende parametre:

  • Mængden af uvedkommende vand
  • Antal udkald (erfaringer fra spildevandsdriften)
  • Borgerhenvendelser
  • Antal overløb

Følgende områder er udpeget i strategiperioden (indtil 2024):

  • Foldby/Norring
  • Lading
  • Rud-Kirkevej 5 i Voldum

Vi følger planen, og har i 2022 arbejdet med store indsatser i Foldby/Norring og i Lading.

Der er i 2022 udført tv inspektion af spildevandsledningerne i Lading. Opmærksomhedspunkter fra tv-inspektionen er undersøgt af ekstern entreprenør. Der er derudover tætnet de 8 mest utætte spildevandsbrønde i hovedkloakken. Indsatsen pågår fortsat med flere tiltag.

I Foldby har vi undersøgt ca. 50 ejendomme, hvoraf ca. 10 indtil videre er fundet fejlkoblet. De pågældende ejendomme overdrages til miljømyndigheden, som træffer beslutning om tiltag overfor ejerne.

Vi fortsætter arbejdet med uvedkommende vand i 2023.

 

Biodiversitet

En af indsatserne i strategien har været at udarbejde en plan for biodiversitet på forsyningens arealer.  Inden udgangen af 2024 skal 3,6 ha af vores arealer omlægges til fremme for biodiversitet. Der er nu udarbejdet en plan for, hvordan vi arbejder med biodiversitet på de grønne arealer. Det betyder, at nye bassiner etableres med udgangspunkt i, at anlægsarbejdet udføres med elementer, som fremmer biodiversitet. I hvert projekt tages udgangspunkt i omgivelserne, så der arbejdes efter at etablere større sammenhængende arealer sammen med Favrskov Kommune, som kan medvirke til at skabe korridorer i større områder. Når der i 2023 udbydes grønt vedligehold sker det også i dialog med kommunen, så de områder, hvor Favrskov Spildevands bassiner er placeret i kommunale grønne arealer, kommer der et ensartet plejeniveau og selve pleje udføres af samme entreprenør, hvor det er hensigtsmæssigt.

 

Afsluttede og kommende projekter

Separatkloakering af Selling blev afsluttet i 2021, dog mangler der lidt færdiggørelsesarbejde, som udføres i 2023. Separering af Laurbjerg kører videre og afsluttes i 2023 med bl.a. bassin i Kongstrup. Separering af sidste del af Voldum er sat i bero, idet ekspropriation til bassinanlæg trækker ud og forventes derfor først udført i slut 2023. Separering af Svenstrup og Gerning er igangsat, hvor Gerning forventes afsluttet i 2023 og Svenstrup i 2024. Projektering af separeringsprojekt pågår for V. Velling og Hvorslev, hvor anlægsarbejder for V. Velling og Hvorslev forventet i igangsat henholdsvis i 2024 og 2025.

Derudover arbejder vi videre med planlægning af kommende separering af Hadsten By. Projektering af to etaper pågår i Hadsten By (etape A ved Solsortevej og etape G ved Østergade). Første ansøgning om udledningstilladelse er fremsendt til behandling af kommunens Miljøafdelingen. Separering af Miravej i Søften er igangsat med projektering. I henhold til den kommunale spildevandsplan 2021-2028 skal Voldum Renseanlæg nedlægges, og spildevand skal afskæres og pumpes til Hadbjerg. Spildevand fra Ødum og Røved skal ligeledes afskæres og pumpes til Selling. Projekt for afskærende ledninger er igangsat i 2022 og kører videre i 2023. Vi forventer, at ledning fra Voldum til Hadbjerg udføres i sidst 2023 eller start 2024.

Der har været en del kommunale og private byggemodninger, bl.a. kan nævnes Kildebakken, Hadsten og Hvedebakken i Hammel, som begge er afsluttet i 2022. Munkebakken i Hadsten afsluttes først i 2023. Et nyt aspekt i byggemodninger er, at der arbejdes med vand på terræn (LAR – lokal afledning af regn). Det betyder, at der i forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner bliver lavet en vandhåndteringsplan, som skal sikre en hensigtsmæssig håndtering af hverdagsregn og klimaregn indenfor lokalplansområdet. Bl.a. kan nævnes to private byggemodninger med vand på terræn:

En byggemodning i Norring, hvor al regnvand ledes i grøfter og/eller på vejen og videre til vores regnvandsbassin. Her forventes anlægsarbejdet påbegyndt i februar 2023.
En større byggemodning i Hadbjerg (Lokalplan 390), hvor regnvandet ledes både på terræn og i regnvandsledning. Projektet forventes udført i løbet af 2023.

 

Det uønskede stof PFOS er overskredet for Hadsten

I efteråret 2021 kom Miljøstyrelsen med anbefalinger til et loft over PFAS i spildevandsslam. De nye, foreløbige vejledende grænseværdier skal beskytte landbrugets marker og grundvandet mod PFAS-forurening fra spildevandsslam.

PFAS er en forkortelse for perfluorerede alkylsyrer, og er en samlet betegnelse for en stor gruppe fluorholdige stoffer. Der findes flere typer af forbindelser som f.eks. PFOS, PFOSA, PFOA m.v. Stofferne er fremstillet industrielt og nedbrydes ikke i naturen.

Stofferne har tidligere været brugt til blandt andet brandslukningsskum i forbindelse med brandskoler, og har også været anvendt til imprægnering i forskellige industrier.

Miljøstyrelsen har sat en foreløbig vejledende grænseværdi for summen af de fire PFAS-stoffer (PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS) på 0,01 mg/kg TS, samt en grænseværdi for summen af 22 PFAS på 0,4 mg/kg TS.

Favrskov Spildevand har på baggrund af dette foretaget analyser af stofferne på renseanlæggene i Hammel, Hinnerup og Hadsten. De målte værdier for PFAS på Hinnerup og Hammel renseanlæg lå alle under grænseværdierne.

Resultaterne viste en overskridelse af Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for fire PFAS stoffer for Hadsten renseanlæg. Den vejledende grænseværdi er 0,01 mg/kg TS og vores analyse viste 0,03 mg/kg TS. Den vejledende grænseværdi for 22 andre PFAS stoffer på 0,4 mg/kg TS er ikke overskredet.

Spildevandsslammet fra Hadsten Renseanlæg går fra type fra A-slam til C-slam på baggrund af overskridelsen af de vejledende grænseværdier. Mens A-slam kan køres på landbrugsjord, skal C-slam forbrændes, hvilket skaber væsentlig dyrere omkostninger for bortskaffelse af spildevandsslam.

Den største kilde til PFAS i Hadsten vurderes at være Feltengård deponi og opkoncentrering i vores eget slammineraliseringsanlæg, men der er også spor af PFAS fra prøver udtaget i den sydlige del af Hadsten. Kortlægningen er endnu ikke færdiggjort, og kildesporing foretages på udvalgte steder i oplandet for at udelukke evt. andre kilder. Kildesporingen forventes at udføres med de såkaldte sorbiceller, som sættes ned i skelbrønde.

Dette er et større problem i branchen, og derfor er Favrskov Spildevand i dialog med andre forsyninger samt DANVA omkring problemstillingen. Branchen er fuld i gang med at se på de teknologiske muligheder i forhold til rensning for PFAS, men der er endnu ikke en afprøvet teknologi, der kan anvendes.

Derudover er Favrskov Spildevand i samarbejde med Favrskov Kommune ved at se på muligheder for at håndtere decentral rensning af PFAS på Feltengård og se på mulige løsninger for at fjerne PFAS påvirkningen fra slammineraliseringsanlægget.

 

VUDP-bassin ved Voldum

Favrskov Spildevand har deltaget i et innovationsprojekt omkring optimeret udledning af regnvand fra regnvandsbassiner. Favrskov Forsyning, Mosbaek, Aalborg Universitet og WSP har med støtte fra VUDP (Vandsektorens Udviklings- og DemonstrationsProgram) udviklet en patenteret regulerbar lavenergi vandbremse – ReLeVand-bremsen. Bremsen placeres ved udløb fra et regnvandsbassin og udløbsmængden kan styres i forhold til den vandføring, der er i vandløbet. Det er et ønske om, at bremsen kan medvirke til, at vi måske kan få krav om mindre bassiner, idet der kan afledes mere hensigtsmæssigt i forhold til recipienten.

Denne regulerbare vandbremse er lavet på en måde, hvor den virker som en plug and play-løsning, der simpelt kan installeres i eksisterende og nye bassiner, hvis der her viser sig et behov for styring af udledningen til recipienten.

Igennem projektet er der udviklet den første prototype af den regulerbare lavenergi vandbremse, som er testet på en lokalitet i Voldum. Her er den testet såvel i forhold til drift som i forhold til styringen, og der er opnået gode resultater via målinger og modelberegninger. Projektgruppen ser således et potentiale i at anvende ReLeVand-bremsen i forbindelse med såvel nye regnvandsbassiner som i forbindelse med eksisterende regnvandsbassiner, der enten skal modtage mere vand, eller som ikke længere lever op til deres udledningstilladelse.

Under processen har det også vist sig, at der fremtidigt er behov for at lave et oplæg i samarbejde med myndighederne, som definerer, hvordan der skal laves udledningstilladelser til en styret udledning fra et separat regnvandsbassin. I dag er der begrænset mulighed for aktiv at styre udledningen, da udledningstilladelser i dag går på en fast udledningsmængde. At kunne styre udledningen åbner for en række muligheder i forhold til at optimere pladsbehovet til bassiner og samtidig at kunne beskytte vandområder, der afledes til.

Projektgruppen arbejder på en udvidelse af den første prototype i et nyt VUDP-projekt.

 

Favrskov Affald

Struktur for genbrugspladser

Favrskov Byråd besluttede den 29. november 2022, at den fremtidige struktur for genbrugspladser i Favrskov Kommune skal baseres på 3 genbrugspladser. De 3 genbrugspladser i Favrskov Kommune vil derfor være: 1 fælles i øst mellem Hadsten og Hinnerup, 1 i sydvest ved Hammel, og 1 i nordvest ved Hvorslev.

Der skal i løbet af 2023 således udarbejdes et forslag til Byrådets behandling vedrørende placering af en ny fælles genbrugsplads mellem Hadsten og Hinnerup inklusive de økonomiske konsekvenser af den foreslåede placering. Dette arbejde indebærer, at der skal udarbejdes en lokalplan samt miljøundersøgelse i forhold til grundvand, støj, spildevand og lys. Dette sker i tæt samarbejde med Favrskov Kommunes plan, byg og miljøafdeling.

I 2023 vil projekteringen af Hvorslev genbrugsplads fortsætte, og forventningen er, at denne genbrugsplads vil blive moderniseret i 2024.

I efteråret 2022 blev der udført en ny tilfredshedsundersøgelse på den nye genbrugsplads i Hammel. Pladsen stod færdig i sommeren 2021. Den nye undersøgelse viser, at borgerne er meget tilfredse med indretningen af den nye genbrugsplads. Særligt er borgerne glade for den længere åbningstid og den større overskuelighed på pladsen er fremhævet. GI’ og TA’ er ligeledes populær blandt borgerne, og efterspørges på de øvrige genbrugspladser i kommunen.

 

Takstpolitik og ændring af ordninger

Byrådet vedtog i efteråret 2022 en ny takstpolitik. Formålet med takstpolitikken er at fastlægge, hvilke ydelser der skal tilbydes kunderne, og hvordan taksterne for de enkelte ydelser skal fastsættes. Takstpolitikken tager også højde for de nye ordninger, der indføres i maj 2023.

I henhold til ejerstrategien skal takstpolitikken kendetegnes ved åbenhed, gennemsigtighed og ansvarlighed i opkrævningen hos kunderne for de ydelser, der leveres fra Favrskov Affald A/S.

I forbindelse med den nye politik, er følgende vedtaget:

  • Mad/restaffald afregnes efter kapacitet (beholderstørrelse)
  • Genanvendeligt affald afregnes som et boliggebyr
  • Storskraldsordningen bortfalder og giver plads til en forsøgsordning for en henteordning for tagplader (asbest)
  • Gebyr for genbrugsplads for boliger differentieres, så etageboligers gebyr reduceres til 80 % af øvrige boligers bidrag
  • Afhentning af kompost på genbrugspladserne bortfalder
  • Affaldsbobler i det offentlige rum hjemtages på grund af, at 10 fraktioner nu afhentes ved husstanden.

 

Direkte genbrug
Der er mulighed for at hente eller aflevere effekter på genbrugspladsen i Hammel og Hadsten. Der er udført stikprøver i vores to områder for GI’ og TA’ på pladserne for at opgøre de mængder, der går ud til kunderne til direkte genbrug. Der har tidligere været mulighed for, at borgerne selv kunne veje effekter, de tog med fra GI og TA i Hammel. Det har dog været lidt usikkert, idet kun ca. halvdelen udvejer og der ofte har været problemer med vægten – herunder betjening af vægten. Derfor er der lavet en opgørelse ud fra stikprøver. Opgørelsen viser, at borgerne på årsbasis henter ca. 177 tons genbrugsguld fra vores genbrugsområder om året. Dertil kommer mængder, der afhentes af foreninger, som vi endnu ikke har målt på.

De nye samarbejdspartnere til indsamlingsordningerne - 10 fraktioner

I 2022 blev der arbejdet med at finde de nye samarbejdspartnere til indsamlingen af de 10 nye affaldsfraktioner. Det betyder, at der er indgået aftaler med modtagere af det indsamlede affald, vognmænd samt beholder leverandører til den nye ordning.

De nye modtagere af det indsamlede affald er følgende:

  • Pap/papir/tekstiler - STENA
  • Plast og fødevarekartoner - DAMIFO
  • Glas/metal - DAMIFO
  • Madaffald - HCS
  • Farligt affald – Marius Pedersen
  • Forbrændingsegnet affald - Hammel Fjernvarme, hvor der også vil blive foretaget omlastning af madaffald.
     

Husstandsindsamlingen:

  • Indsamling hos borgerne vil blive foretaget af City Container. Firmaet får stilleplads i Hammel.

Beholdere:

  • 2 og 4 hjulede beholdere - PWS
  • Farlig affaldskasse – JOCA

Øvrige udbud/tilbudsindhentning:

  • Poser til mad- og tekstilaffald – Scan Lux Flexible
  • Klistermærker: Piper APS
  • Trykning og udbringning af informationsmaterialer – Skabertrang

Udbud af skabe til farligt affald hos boligforeninger og lignende er i udbud lige nu. Udrulning af indsamling hos større fælles bebyggelser udrulles tidligst i efteråret 2023.

 

Ubemandet åbningstid på Hammel genbrugsplads

Prøveperioden på ubemandet åbningstid på Hammel genbrugsplads har nu kørt siden den 1. september 2021. Der er pr. 1. februar 2023, 2559 private brugere og 88 virksomheder der har tilmeldt sig ordningen. Nummerpladescanner og videoovervågningen er løbende blevet opdateret og justeret og fungerer nu på et tilfredsstillende niveau. Det er minimalt med store fejlsorteringer og manglende overholdelse af retningslinjerne.

I dag er det muligt at køre med ind på pladsen, hvis den bagvedkørende bil kører tæt på den forankørende bil. Derfor ændres indkørslen til pladsen, så vejbanen reduceres til 3 m, det vil bevirke at hastigheden på bommen kan sættes op. Den øget åbne og lukketid på bommen vil mindske chancen for at der kommer uregistrerede biler ind på pladsen. Arbejdet afsluttes i 1. kvartal 2023.

Åbningstiden på Hammel genbrugsplads udvides i den selvbetjente åbningstid, således at borgerne fra den 25. marts 2023 kan benytte Hammel genbrugsplads fra 7-20 alle ugens dage. De ændrede åbningstider vil blive indført på de øvrige pladser i takt med at disse moderniseres.

 

Udsortering af nye fraktioner

I 2022 har vi arbejdet med indsamling af EPS (flamingo) og paller.
EPS-indsamlingen og neddeling er blevet testet på genbrugspladsen i Hammel i løbet af 2022.

Fra den 1. oktober 2022 begyndte indsamlingen af EPS på genbrugspladserne i Hadsten og Hinnerup, hvor vi fragter EPS til Hammel for neddeling. Vi har testet med indsamling af hvid og farvet EPS i samme container for efterfølgende at sortere det før neddeling. Farvet EPS skal sorteres som rest efter sortering, da mængden er for lille til afsætning, da afsætningsleddet vil have farverene produkter. Derfor indsamler vi fremadrettet kun hvid og ren EPS på pladserne.

EPS-indsamling og neddeling er nu et fuldskala pilotforsøg, hvor der specielt arbejdes med arbejdsgangene omkring selve presningen af EPS. Der er ikke solgt EPS endnu, men det opmagasineres på genbrugspladsen i Hammel.

 

Moms på dagrenovation

Landsskatteretten slog i efteråret 2020 fast, at kommuner og kommunalt ejede forsyningsselskaber ikke skal lægge moms på regningen for afhentning af affald.

Favrskov Affald har afventet et officielt styresignal fra Skattestyrelsen om, hvad Landsskatterettens afgørelse reelt ville komme til at betyde for Favrskov Affalds kunder. Der er imidlertid indgået en politisk aftale om selskabsgørelse af de kommunale affaldsselskaber, som gør problematikken om den forskellige håndtering af moms i kommuner og selskaber uaktuel. Landsskatterettens dom får dermed ingen økonomiske konsekvenser for Favrskov Affald.

 

Nyt koncept til skoler og institutioner

I Favrskov Forsyning er det vores ambition, at vi frem mod 2024 vil uddanne og inspirere 5.000 børn og unge fra skoler og institutioner med viden om, hvordan vi passer på miljøet og genbruger mest muligt, så vi kan ændre kommende generationers vaner. Derfor har vi i 2022 udviklet to nye koncepter; affaldsklubben og rappeskralde.

Affaldsklubben - Elever 3.-5. klasse
I samarbejde med skoleområdet i Favrskov Kommune har vi udviklet Affaldsklubben. Affaldsklubben er en digital undervisningsplatform til lærere og elever i 3.– 5. klasse, der blandt andet sætter fokus på affaldets værdi, principperne i affaldshierarkiet, vigtigheden i affaldssortering, genanvendelse og affaldsforebyggelse. Materialet er en blanding af faglig formidling og viden om affald og genbrug samt forslag til aktiviteter og opgaver for klassen. Der tages udgangspunkt i de samme 10 affaldstyper, som eleverne skal sortere hjemme hos dem selv samt på skolen, når den nye sortering træder i kraft i Favrskov i maj 2023.

Affaldsklubben er klar til brug i februar/marts 2023 og kan benyttes på skolerne fra april. Dette flugter med udrulning og start på ny affaldssortering i Favrskov. Affaldsklubben rundes af med et besøg på den lokale genbrugsplads.

Rappeskralde i børnehaver
Til Favrskov Kommunes 29 daginstitutioner planlægger vi et koncept, hvor den enkelte institution kan booke os til at komme på besøg. Her vil vi læse højt i den farverige billedbog ’Rappeskralde-bogen’ af Lotte Salling, hvor anden Rappeskralde og Freja på 5 år møder hinanden, en dag børnehaven er på udflugt. Med remser, samtaler og konkrete eksempler, inddrager bogen børnene i at blive klogere på affaldssortering, genbrug, affaldsforebyggelse og god affalds-adfærd i naturen.

I forbindelse med besøget vil vi udlevere 1-4 eksemplarer af ’Rappeskralde-bogen’, så pædagoger og børn kan læse bogen igen. Besøget rundes af med en rundvisning på den lokale genbrugsplads.

 

Forventet udvikling i 2023

Koncernens forventninger til 2023

Koncernen forventer en omsætning i 2023 i størrelsesordenen 150-160 mio. kr. og et resultat efter skat på 0-5 mio. kr. Der forventes en samlet investeringsaktivitet i 2023 på ca. 80-100 mio. kr.

 

Ledelsesevaluering

I foråret 2023 gennemfører forsyningen en ledelsesevaluering, som gennemføres som en såkaldt 270 graders måling, der dels består af en selvevaluering og dels en evaluering fra egen leder samt en evaluering fra egne medarbejdere. Evalueringen vil være anonym og bestå af følgende ledelsestemaer.

  • Faglig ledelse
  • Ledelse af psykologisk tryghed
  • Forandringsledelse
  • Driftsledelse

 

Favrskov Spildevand

Økonomi og takster for 2023 for Favrskov Spildevand

Den økonomiske indtægtsramme for Favrskov Spildevand er af Forsyningssekretariatet fastsat til 79,5 mio. kr. i 2023. Den økonomiske ramme for 2022 udgjorde 81,4 mio. kr. Spildevandsselskabets indtægter må over en toårig reguleringsperiode for 2022 og 2023 ikke overstige den samlede ramme.

Der er budgetteret 90,9 mio.kr. i driftsomkostninger for 2023, hvoraf afskrivninger udgør 57,8 mio. kr. De samlede budgetterede driftsomkostninger ex. afskrivninger og finansielle poster udgør i 2023, 33,2 mio. kr. mod 29,8 mio. kr. i 2022, hvilket svarer til en samlet stigning på 3,3 mio. kr. Stigningen er i alt væsentlighed båret af de voldsomme stigninger i elpriserne, som alene udgør en forventet stigning på 2,9 mio. kr. i forhold til det budget 2022.

Favrskov Spildevand forventer et driftsmæssigt resultat for 2023 på -10,7 mio. kr. og et likviditetsmæssigt resultat før lånoptagelse for året på -15,5 mio.kr.

Budget 2023 er således udarbejdet under forudsætning af, at der findes alternativ finansiering ud over det, der kan takstfinansieres. Bestyrelsen har derfor, i forbindelse med vedtagelsen af budgettet, godkendt lånoptagelse til investeringer på 15,5 mio. kr. i 2023, så det likviditetsmæssige resultat for 2023 er i balance.

Taksten for vandafledning stiger fra 41,50 kr. inkl. moms i 2022 til 43,09 kr. inkl. moms i 2023. Taksten for det faste bidrag stiger fra 625 kr. i 2022 til 714 kr. i 2023. Taksterne kommer dermed retur til 2020 niveau, som en konsekvens af stigende omkostninger til blandt andet el, samt behov for investeringer til at omlægge den fremtidige energi til delvis anvendelse af solceller.

 

Bæredygtighed i projekter

I forbindelse med saneringsprojekterne er der startet et projekt omkring CO2 belastning fra anlægsarbejderne i Vandpartner 2. Det er anlægsarbejderne, som udgør langt den største del af Favrskov Spildevands klimabelastning. Derfor arbejdes der på at definere nogle referenceprojekter, som der kan tages udgangspunkt i, når man sammenligner forskellige løsningsmetoder.  Plastrør eller beton? – Foring eller nye rør? LAR eller nedgravede rør? Med værktøjet skal det blive muligt at vurdere de valgt løsninger op imod hinanden og anvende denne viden i de kommende anlægsprojekter.

 

Omstilling til vedvarende energi

I 2022 er arbejdet med etablering af solcelleanlæg på Hammel, Drøsbro og Hinnerup renseanlæg blevet igangsat. Arbejdet fortsætter i 2023, hvor anlæggene ligeledes forventes etableret.

 

Klimatilpasningsplan

Favrskov Kommune har udarbejdet klimaplan 2050 (2022-2026), hvor Favrskov Forsyning har været inddraget i arbejdet med klimatilpasningsplanen. I planen er der udarbejdet et risikokort for værditab for oversvømmelse, og der er udarbejdet en handlingsplan.

I handlingsplanen er der udpeget 57 indsatsområder for klimatilpasning. De fleste af indsatserne vil Favrskov Forsyning ikke blive inddraget i, da mange af områderne ligger udenfor kloakoplande.  Ved enkelte indsatser vil Favrskov Forsyning blive inddraget i processen for udarbejdelse af en handlingsplan sammen med kommunen, eller en privat aktør.

Det vurderes på nuværende grundlag, at Favrskov Forsyning har én indsats, hvor der skal klimasikres. Der skal etableres en vold omkring Hadsten Renseanlæg, som er en del af klimatilpasningen af Hadsten midtby. Ved kommunens udarbejdelse af handlingsplan for den enkelte indsat, aftales selskabets andel af projektet.

 

Lilleåparken i Hadsten

I spildevandsplanen er dele af Hadsten medtaget til at skulle adskilles. Det betyder, at der skal placeres flere bassiner i området ved Lilleåparken. Favrskov Kommune vil i 2023 lave en helhedsplan for Lilleåparken, hvor bassinerne indgår, så der sikres en god planløsning for hele området.

I slutningen af 2022 har Favrskov Spildevand fremsendt ansøgning om udledningstilladelser fra 2 udløb i Hadsten til Favrskov Kommune – heraf det ene med et bassin i Lilleåparken. Den anden etape i den østlige del af Hadsten, skal udledning ske uden et bassin, da der ikke kan findes arealer til bassin i denne del af byen.

Favrskov Spildevand forventer, at kloakarbejdet i de 2 første etaper skal påbegyndes i 2024.

 

VVM-vurdering af ny rensestruktur

Det fremgår af spildevandsplanen, at der skal findes et areal til placering af et nyt renseanlæg ved Laurbjerg området, som skal VVM vurderes. Her kan der ske afledning til Lilleå/Gudenåen, som er de mest robuste recipienter i Favrskov. Der skal udføres en vurdering af virkningerne på miljøet (VVM) for at finde ud af, hvilken betydning en placering af et renseanlæg, samt nedlæggelse af de eksisterende – vil have på miljøet.

 

Favrskov Affald

Husstandsindsamling, 10 fraktioner

Indsamlingen af de 10 nye fraktioner starter den 1. maj 2023 hos borgerne i Favrskov. For kunderne betyder det:

Husstande – parcelhuse og lignende

  • Uge 8 - 15 ruller der nye beholdere ud. En velkomstpakke med info ligger i den røde affaldskasse
  • De vil få udleveret 3 nye beholdere 1-2 dage før den nuværende genbrugsbeholder tømmes. Efter tømning af genbrugsbeholderen afhentes denne samt evt. beholderen til restaffald
  • De hjemhentede beholdere rengøres og gøres klare til udkørsel (som fremtidige pap/papirbeholdere)
  • HCS tømmer den nye genbrugsbeholder til fødevarekartoner/plast – glas/metal. Det sker efter den nuværende tømmekalender frem til den 1. maj (det vil sige hver 4. uge frem for hver 3. uge) Herefter overtager den nye renovatør City Container og tømmer hver 3. uge
  • Den nye beholder til pap/papir/tekstil tømmes først i det nye tømmerul. Det betyder, at man vil opleve, der kan gå op til 8 uger før den tømmes første gang.
  • Har man sækkeløsning til dagrenovation, skal man beholde denne løsning frem til den 1. maj. Tømning sker, som man har tilmeldt i dag.
  • Har man en beholder til restaffald i dag, skal man benytte den nye beholder. Det fremgår af hængeren på beholderen, at beholderen tømmes som dagrenovation frem til den 1. maj.

Fælles løsninger

  • Uge 11-15 rulles nye beholdere ud. Der laves en fuld udskiftning på den enkelte adresse, så man ikke får ekstra beholdere til at stå på adressen.
  • Der tømmes i henhold til den nye sortering – dog skal madaffald ikke anvendes før efter den 1. maj
  • Det er aftalt med HCS, at der kan tømmes pap på disse adresser efter afregning
  • Flere ejendomme får først en løsning til farligt affald i efteråret (skabe m.v. kan først leveres efter den 1. august).

Kommunikationsmateriale – foldere.

  • Der er udarbejdet en kommunikationsplan i forhold til information til hele perioden (nyheder, Facebook, hjemmeside m.v.)
  • Ny app om sortering er klar den 1. maj 2023

 

Økonomi og takster for 2023 for Favrskov Affald

Favrskov Affald forventer et resultat for 2023 på 0 mio. kr. Det budgetterede resultat betyder en forventet akkumuleret overdækning ultimo 2023 på forventet 7-10 mio. kr.

Alle ordninger er omfattet af ”hvile i sig selv” princippet. Der er for 2023 fastsat takster for indsamling af rest/madaffald, genbrugsbeholdere og brug af genbrugspladser i kommunen.

Taksterne for 2023 er fastsat med udgangspunkt i, at de 10 fraktioner indføres pr. 1 maj 2023, og en deraf ændring af indsamlingsordningerne.

Den samlede omkostning for en husstand bliver i 2023 på 3.988 kr. og består af sammensatte takster for de 4 første måneder af året på den eksisterende ordning, og for de sidste 8 måneder på den nye ordning. Til sammenligning betalte en almindelig husstand i 2022, 3.578 kr. Meromkostningen for indførsel af de nye ordninger i forhold til 2022 er forventelig på 575-650 kr., som først slår endelig igennem i 2024.

Taksten for brug af genbrugspladsen er uændret fra 2022 til 2023 og er på 1.615 kr.

Taksterne for virksomhedernes adgang til genbrugspladserne reguleres, så en håndværkervirksomhed i 2023 skal betale 10.000 kr. for et årsabonnement til første bil. Årsabonnementet for øvrige virksomheder sættes op til 4.000 kr. for første bil.

Favrskov Affald har et samarbejde med Randers -og Mariagerfjord kommune om adgang til genbrugspladserne for Erhverv. Det er en ordning, som giver erhverv med årsabonnement adgang til at benytte både genbrugspladser i Randers, Mariagerfjord og Favrskov på tværs af kommunegrænserne. Har en virksomhed betalt for et års abonnement i Favrskov, må man også aflevere sit affald i Randers og Mariagerfjord uden ekstra betaling.

Udover samarbejdet med Randers -og Mariagerfjord kommune er der også en sms-ordning i samarbejde med affaldsselskaber i Business Region Aarhus (BRA), hvor erhvervsdrivende i hele BRA kan købe sig adgang til et besøg på genbrugspladser i Favrskov Kommune. SMS-ordningen er uændret og koster fortsat 250 kr. pr. besøg i 2023.

 

INDSTILLING

Bestyrelsen for Favrskov Forsyning A/S indstiller til generalforsamlingen

  1. At bestyrelsesformandens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår tages til efterretning.

 

BESLUTNING

Taget til efterretning.

Favrskov Forsyning A/S – Generalforsamling, 31. maj 2023:

Fraværende: Ingen

 

Bilag

.

Tidl. politisk behandling        

Forventet sagsgang: Generalforsamling i Favrskov Forsyning den 31. maj 2023

Lovgrundlag: Selskabets vedtægter   

 

SAGENS INDHOLD

Generalforsamlingen skal behandle årsrapport for 2021.

Årsregnskabet er revideret og godkendt af revisionsfirmaet Ernst & Young.

Revisors konklusion er følgende:

”Vi har revideret koncernregnskabet og årsregnskabet for Favrskov Forsyning A/S for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2022, der omfatter resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter, herunder anvendt regnskabspraksis for såvel koncernen som selskabet, samt pengestrømsopgørelse for koncernen. Koncernregnskabet og årsregnskabet udarbejdes efter årsregnskabsloven.

Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens og selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2022 samt af resultatet af koncernens og selskabets aktiviteter og koncernens pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2022 i overensstemmelse med årsregnskabsloven.”

Revisionen har ingen bemærkninger til regnskabet.

Årsrapport fremgår af bilag til sagen.

 

ØKONOMI

Koncernregnskabet og årsregnskabet skal aflægges i henhold til årsregnskabsloven.

Årets resultat for 2022 viser et underskud på 5,9 mio. kr. efter skat, mod et overskud i 2021 på 0,1 mio. kr. Underskuddet på 5,9 mio. kr. kommer fra Favrskov Spildevand, og er dårligere end det forventet overskud på 3,5 mio. kr. i budget 2022. Underskuddet i Favrskov Spildevand kan primært henføres til et markant fald i omsætningen på 14,8 mio. kr. i forhold til budget 2022, mens omkostningerne er 4,8 mio. kr. lavere end budget 2022.

Favrskov Affald skal følge et ”hvile i sig selv” princip, der betyder, at indtægter og omkostninger skal balancere, hvorfor årets resultat viser et 0.

Årets nettoomsætning i koncernen for 2022 udgør 137,0 mio. kr. mod 131,9 mio. kr. i 2021. Den takstmæssige omsætning var i 2022 på 142,9 mio. kr. mod 139,5 mio. kr. i 2021. Stigningen i den takstmæssige omsætning fra 2021 til 2022 udgør 3,4 mio. kr., og dækker en stigning i omsætningen for Favrskov Affald på 6,4 mio. kr., samt et fald i omsætningen for Favrskov Spildevand med 3,0 mio. kr.

Omsætningen i Favrskov Spildevand var 14,8 mio. kr. mindre end det forventede i budget 2022, og det er primært byggemodningsaktiviteten, der er gået i stå, hvilket betyder, at tilslutningsbidragene er 9,8 mio. kr. mindre end det forventede for 2022. Hertil har kunderne sparet på vandet, hvilket medfører, at den vandmængde som vi skal behandle fra husstande og virksomheder er 7 % mindre vand end året forinden. Endvidere skyldes faldet i omsætningen ligeledes, at der i 2022 var et lavere aktivitetsniveau i anlægsinvesteringerne, samt at der blev indgået en ny aftale med Favrskov Kommune om beregning af bidraget for vejafvanding af kommunale veje, hvilket har medført, at indtægten herfra er faldet fra 3,2 mio. kr. i 2021 til 1,7 mio. kr. i 2022.

Nettoomsætningen i koncernen er påvirket af henholdsvis en underdækning i Favrskov Spildevand på 0,8 mio. kr. i 2022 og en overdækning i Favrskov Affald på 5,1 mio. kr. i 2022.

De samlede driftsomkostninger inkl. andre driftsindtægter og -omkostninger samt afskrivninger er steget med 9,9 mio. kr. fra 131,1 mio. kr. i 2021 til 141,0 mio. kr. i 2022.

Den samlede stigning udgør for Favrskov Affald 6,7 mio. kr. og skyldes flere faktorer. Afskrivningerne stiger med ca. 2 mio. kr., som følge af moderniseringen af Hammel genbrugsplads. Herudover stiger driftsomkostningerne på dagrenovationsområdet med 1,8 mio. kr., som følge af en stigning i den udbudte kontrakt, hvilket er i overensstemmelse med forventningerne i budget 2022.

Omkostninger til henteordning af genbrugsbeholderen er ligeledes steget med 0,8 mio. kr. De større mængder på gen-brugspladserne betyder en stigning i kørselsomkostningerne på 0,5 mio. kr. Herudover stiger personaleomkostningerne med samlet 0,6 mio. kr.

Stigninger i de administrative omkostninger udgør ca. 1,3 mio. kr., og vedrører blandt andet omkostninger til implementering af de 10 fraktioner. Indeholdt i administrationsomkostningerne er ligeledes stigninger til IT-drift og personaleomkostninger (herunder barsler), samt at kursusomkostninger og øvrige personaleomkostninger er kommet til igen efter et par år med nedlukninger.

For Favrskov Spildevand udgør den samlede stigning i de samlede driftsomkostninger 3,2 mio. kr., og er primært fremkommet på baggrund af stigninger i omkostninger til el på 0,9 mio. kr., samt en stigning i spildevandsafgiften på 0,5 mio. kr. Herudover er Favrskov Spildevand ligeledes ramt af generelle stigninger på råvarer og kemikalier, heraf kan nævnes stigende omkostninger på 0,2 mio. kr. til kemikalier, samt en stigning i vores vedligeholdelsesomkostninger til ledninger og bassiner på i alt 1 mio. kr.

Herudover er der generelle stigninger i de administrative omkostninger på ca. 1 mio. kr., der vedrører stigning i omkostninger til IT-drift og personaleomkostninger (herunder barsler), samt at kursusomkostninger og øvrige personaleomkostninger er kommet til igen efter et par år med nedlukninger. 

Administrationsomkostninger for Favrskov Spildevand udgør 7,8 mio. kr. i 2022, og er 0,7 mio. kr. højere end budgetteret, men 2,5 mio. kr. højere end 2021. Stigningen skyldes dels den ovenfor nævnte stigning i de administrative omkostninger, men skyldes også et ændret regnskabsprincip, hvor IT, og lokaleomkostninger ikke længere bliver indregnet i kostpriser på medarbejderne, men bliver medtaget som administrative omkostninger. Dette betyder en forskydning fra produktionsomkostninger og distributionsomkostninger til administrationsomkostninger. Denne del har en samlet effekt på ca. 1,5 mio. kr., der bliver fordelt fra Favrskov Forsyning til administration i stedet for på lønomkostninger.

Andre driftsomkostninger består af restværdi på opgravede ledninger og er i 2022 1,4 mio. kr. lavere end i 2021.

De samlede realiserede tab for alle selskaberne udgør i 2022 0,3 mio.kr. mod 0,2 mio. kr. i 2021.

 

Resultateffekt for ”hvile i sig selv”

Favrskov Affald har ultimo 2022 en samlet overdækning på samtlige ordninger på 7,1 mio. kr., som således er forøget med 5,1 mio. kr. i forhold til 2021. Det er primært indtjeningen på salg af genanvendelige materialer, der er væsentlig højere end budgetteret. Herudover er planen for modernisering af genbrugspladserne udskudt, hvilket skaber en midlertidig større overdækning på genbrugspladserne, som skal anvendes til den kommende modernisering af genbrugspladserne.

Resultatet på de enkelte takstordninger fremgår nedenfor:

Oversigt over resultat på takstordninger

Favrskov Spildevand er underlagt årsregnskabslovens regler såvel som et ”hvile-i-sig-selv-princip”, hvor indtægter over tid skal dække omkostninger til drift og investeringer for at drive en spildevandsforsyning. Forskellen mellem de to opgørelsesmetoder er et positivt resultat jf. ”hvile-i-sig-selv” for 2022 på 3,0 mio. kr., mod et negativt resultat på 1,4 mio. kr. for 2021.

Stigningen i resultatet jf. ”hvile-i-sig-selv princippet” i forhold til 2021 kan foruden ændringer i omsætning og omkostninger, også henføres til det lavere investeringsniveau i 2022 på 38,3 mio. kr. mod 50,8 mio. kr. i 2021.

Oversigt over årets resultat jf. ”hvile-i-sig-selv princippet”

 

INDSTILLING

Bestyrelsen for Favrskov Forsyning A/S indstiller til generalforsamlingen:

  1. At årsrapport for 2022 godkendes.

 

BESLUTNING

Godkendt.

Favrskov Forsyning A/S – Generalforsamling, 31. maj 2023:

Fraværende: Ingen

 

Bilag

  1. Favrskov Forsyning Årsrapport 2022

Tidl. politisk behandling        

Forventet sagsgang: Generalforsamling i Favrskov Forsyning den 31. maj 2023

Lovgrundlag: Selskabets vedtægter   

 

SAGENS INDHOLD

I forhold til generalforsamlingens dagsordenspunkt om anvendelse af overskud eller dækning af tab kan oplyses, at bestyrelsen foreslår, at årets resultat på -5,9 mio. kr., tilføres Favrskov Forsyning A/S’ egenkapital, som herefter udgør 1,67 mia. kr. pr. 31. december 2022.

 

INDSTILLING

Bestyrelsen for Favrskov Forsyning A/S indstiller til generalforsamlingen:

  1.  At årets resultat på -5,9 mio. kr. bliver overført til selskabets egenkapital.

 

BESLUTNING

Godkendt.

Favrskov Forsyning A/S – Generalforsamling, 31. maj 2023:

Fraværende: Ingen

 

Bilag

.

Tidl. politisk behandling        

Forventet sagsgang: Generalforsamling i Favrskov Forsyning den 31. maj 2023

Lovgrundlag: Selskabets vedtægter   

 

SAGENS INDHOLD

Generalforsamlingen skal godkende valg af revisor for Favrskov Forsyning i 2023.

Aftale med Ernst & Young er vedhæftet som bilag. 

 

VURDERING

Favrskov Forsyning koncernen havde udbudt revisionsaftalen i slutningen af 2020, hvor udbuddet blev vundet af Ernst & Young.

Udbuddet omfatter revision for regnskabsårene 2020 og 2021 med mulighed for forlængelse for regnskabsårene 2022 og 2023. Udbuddet indeholder følgende delopgaver:

  • Lovpligtige revisioner for Favrskov Forsyning A/S, Favrskov Spildevand A/S og Favrskov Affald A/S.
  • Lovpligtige erklæringer for Favrskov Spildevand A/S i forbindelse med den statslige regulering af vandselskaber.
  • Skattemæssige assistance for alle selskaber.

 

INDSTILLING

Bestyrelsen for Favrskov Forsyning A/S indstiller til generalforsamlingen:

  1. At Ernst & Young P/S, CVR-nr. 30 70 02 28, Værkmestergade 25, postboks 330, 8000 Aarhus C fortsætter som selskabets revisor i 2023.

 

BESLUTNING

Godkendt.

Favrskov Forsyning A/S – Generalforsamling, 31. maj 2023:

Fraværende: Ingen

 

Bilag

  1. Revisionsaftale

Tidl. politisk behandling        

Forventet sagsgang: Generalforsamling i Favrskov Forsyning den 31. maj 2023

Lovgrundlag: Selskabets vedtægter   

 

SAGENS INDHOLD

I henhold til selskabets vedtægter skal generalforsamlingen indeholde et dagsordenspunkt; eventuelt.

Selskabets vedtægter foreskriver, at aktionærer kan indgive forslag til behandling på generalforsamlingen i tids nok til, at de kan optages på dagsordenen.

 

VURDERING

Der er foruden de i dagsordenen omfattede punkter ikke blevet indgivet yderligere punkter til behandling.

 

INDSTILLING

Bestyrelsen for Favrskov Forsyning A/S indstiller til generalforsamlingen:

  1. At generalforsamlingen gennemgår punktet.

 

BESLUTNING

Generalforsamlingen drøftede følgende punkter:

Hvorslev genbrugsplads

Byrådet godkendte i november 2022 en plan for den fremtidige struktur af genbrugspladser i Favrskov, der består af 3 genbrugspladser. Genbrugspladsen i Hammel er allerede moderniseret. De nærmere planer for etableringen af en ny fælles genbrugsplads mellem Hadsten og Hinnerup, samt en økonomisk kosteffektiv modernisering af Hvorslev genbrugsplads foreligges til behandling i Byrådet ultimo 2023 eller primo 2024.  

Ejerstrategi

Ejerstrategien skal opdateres. Der igangsættes en proces, hvor der også indgår politiske/strategiske overvejelser om Favrskov Forsynings fremtidige selvstændighed og/eller samarbejde med øvrige forsyningsselskaber på affalds- og spildevandsområderne. 

Favrskov Forsyning A/S – Generalforsamling, 31. maj 2023:

Fraværende: Ingen

 

Bilag

.

Dette websted er beskyttet af reCAPTCHA og Google Privatlivspolitik og Servicevilkår gælder .

Jeg giver hermed samtykke til, at Favrskov Forsyning A/S må sende mig elektroniske nyhedsbreve. Jeg kan til enhver tid tilbagekalde samtykket ved at afmelde nyhedsbrevet. Dette kan gøres via link nederst i nyhedsbrevet. Læs Favrskov Forsynings privatlivspolitik.