REFERAT: BESTYRELSESMØDE FAVRSKOV SPILDEVAND A/S - 20.11.2024

Administrationsbygningen, Hammel

INDHOLDSFORTEGNELSE

  1. Bæredygtighedspolitik
  2. Orientering til bestyrelsen i Favrskov Spildevand den 20. november 2024 (Lukket)
  3. Henstandsaftaler - storparceller
  4. Benchmark og nøgletal - Spildevand
  5. Budgetopfølgning pr. 30.09.2024 for Favrskov Spildevand
  6. Kommunikation fra bestyrelsen
  7. Bestyrelsen har ordet (Lukket)

Tidl. politisk behandling: Bestyrelsesmøde den 11. juni 2024

Forventet sagsgang: Bestyrelsesmøde den 20. november 2024

Lovgrundlag: Strategi 2024


SAGENS INDHOLD

Bestyrelsen skal, som en del af strategi 2024, have godkendt en bæredygtighedspolitik for Favrskov Forsyning koncernen, så vi opnår vores strategiske ambition om at blive en bæredygtig forsyning. 

Bæredygtighedspolitikken er en overordnet ramme for, hvordan selskabet vil arbejde med vores miljømæssige aftryk, forbedre ressourceforvaltningen og bidrage til den samfundsmæssige og økonomiske bæredygtighed. Formålet med bæredygtighedspolitikken er, at forsyningen tager ansvar for miljøet, og arbejder med langsigtede løsninger, der understøtter både den globale og lokale dagsorden. Vi skal selv leve op til de ambitioner, vi sætter for vores projekter og for borgere - vi skal ’walk the talk’.

’Walk the talk’ betyder, at vi selv skal handle ud fra bæredygtige principper, både i organisationen, projekter og i egen adfærd. I sin essens er bæredygtighedspolitikken en forandringsproces, som handler om at få en forståelse for den sammenhæng i verden man indgår i som menneske og som organisation.

Bæredygtighedspolitikken er udarbejdet i en første version, og fremgår som bilag til sagen.

 

VURDERING

Bæredygtighedspolitikken skal i dagligdagen fungere som et strategisk værktøj, der guider beslutninger og handlinger på tværs af organisationen indenfor seks overordnede områder:

  • Miljømæssigt aftryk
  • Forsyningssikkerhed
  • Sundhed og sikkerhed
  • Engagement i lokalsamfundet
  • Innovation, digitalisering og udvikling
  • Målbare resultater

Vi viser mod ved at sætte et mål om, at alle vores interne projekter skal understøtte bæredygtighed. Derfor har vi udarbejdet et grundlæggende screeningsværktøj, for bæredygtige beslutninger og løsninger i strategiske projekter og anlægsprojekter. Screeningsværktøjet er i bilag til sagen, og skal ses i sammenhæng med vores kommende bæredygtige indkøbspolitik.  

Bæredygtige valg i hverdagen kan lyde nemt, men kan være meget svært og uigennemskueligt. For at medarbejderne er klædt på til at kunne træffe bæredygtige valg, er der udarbejdet et handlingsanvisende værktøj ”bæredygtige løsninger i hverdagen”, der er fremkommet på baggrund af medarbejderinterviews om at implementere bæredygtigheden i egen hverdag og opgaver. ”Bæredygtige løsninger i hverdagen” er angivet som bilag til sagen.

Som en integreret del af bæredygtighedspolitikken er der tidligere fastlagt konkrete mål for strategiperioden med konkrete metoder til at måle på, hvad vi mener, når vi siger ”bæredygtighed”. Bilag ”strategiske målepunkter og verdensmål…” er vedhæftet som bilag til sagen.

 

INDDRAGELSE

Gennem hele strategiprocessen er der arbejdet med forståelse af begrebet bæredygtighed sammen med medarbejderne. Det er sket på det individuelle plan og afdelingsvist, hvor der er drøftet dilemmaer i forhold til at træffe bæredygtige valg. En medarbejder fra hver afdeling har deltaget i forsøg med at anvende screeningsskemaerne og give tilbagemeldinger på anvendelse af disse.

 

INDSTILLING

Direktøren indstiller til Bestyrelsen:

  1. At bæredygtighedspolitikken godkendes.

 

BESLUTNING

.

Favrskov Spildevand A/S, 20. november 2024:
Fraværende: Ingen

Godkendt.

 

Bilag

  1. Bæredygtighedspolitik - oktober 2024

  2. Bæredygtighedspolitik - Screeningsværktøj

  3. Bæredygtige løsninger i hverdagen

  4. Strategiske målepunkter og verdensmål_Skema til målopfølgning

Tidl. politisk behandling: Bestyrelsen den 8. december 2021

Forventet sagsgang: Bestyrelsesmøde den 20. november 2024

Lovgrundlag: Lov om betalingsregler for spildevandsområdet


SAGENS INDHOLD

Bestyrelsen skal i denne sag godkende, at Favrskov Spildevand indgår 2 henstandsaftaler med Favrskov Kommune.

Favrskov Kommune ønsker at få henstand med betaling af tilslutningsbidrag for stormatrikler indtil det tidspunkt, hvor stormatriklen sælges eller bebygges.

Bestyrelsen for Favrskov Spildevand godkendte den 8. december 2021 en skabelon for en henstandsaftale, der var udarbejdet af ekstern juridisk rådgiver på vegne af både Favrskov Kommune og Favrskov Forsyning.

Favrskov Kommune anmoder nu om, at denne henstandsaftale tages i brug for storparceller på Hvedebakken i Hammel og for storparaceller liggende i Ginneruplund.

 

VURDERING

Hvis der opkræves tilslutningsbidrag for storparceller, før man kender den endelige bebyggelse på matriklen, vil der være en risiko for, at der opkræves et forkert beløb.

Man kan ikke lovligt tilrette opkrævningen senere, da der gælder et princip om, at når der er betalt tilslutning for en matrikel, kan vi ikke opkræve yderligere beløb, selvom der måske opføres flere huse på parcellen. Derfor er det en gensidig interesse at sikre, at man kender bebyggelsesplanen, før der sker en påligning af tilslutningsbidraget.

Omvendt kan man heller ikke bare afvente at opkræve tilslutningsbidraget, da der føres stik frem til parcellen i forbindelse med byggemodning af området. Der vil derfor være en risiko for, at hvis kommunen sælger matriklen til en udvikler, får man ikke opkrævet tilslutningsbidraget i rette tid. – Det er derfor man laver en aftale om henstand, som tinglyses på den pågældende matrikel. Aftalen forpligter Favrskov Kommune til at betale tilslutningsbidraget ved en overdragelse af ejendommen. Aftalerne revurderes efter 4 år.

 

ØKONOMI

Kommunen og Favrskov Spildevand indgår 2 henstandsaftaler:

Hvedebakken i Hammel:
Der indgås aftale for 2 matrikler:

a)Forventet tilslutningsbidrag matr.nr. 17cd: 0,75 – 1 mio. kr.

b) Forventet tilslutningsbidrag Matr.nr. 17dø: 1,4 – 2 mio. kr.

Det fremgår af Lokalplan 324, at matr.nr. 17cd anvendes i form af tæt-lav boligbebyggelse og der er vist 12 boliger på kortbilag. Der er usikkerhed om antal boliger og derfor skønnes tilslutningsbidrag til at andrage 0,75 – 1 mio. kr. excl. moms

Matr.nr. 17dø anvendes i form af tæt-lav boligbebyggelse og der er vist 21 boliger på kortbilag. Der er usikkerhed om antal boliger og derfor skønnes tilslutningsbidrag til at andrage 1,4 – 2 mio. kr. excl. moms

Ginneruplund i Hadsten
Der indgås aftale for 7 matrikeler:

a) Forventet tilslutningsbidrag: 7 – 15 mio. kr.

Det fremgår af Lokalplan 328 at viste område kan anvendes til boligformål (tæt-lav-høj), institutioner og lignende. Der er stor usikkerhed omkring antal boliger og erhverv og derfor skønnes tilslutningsbidrag til at andrage 7 – 15 mio. kr. excl. moms. Aftalen er vedhæftet som bilag til sagen som en stor aftale, men vil ved underskrift blive opdelt i 7 henstandsaftaler, da den oprindelige matrikel er udmatrikuleret.

Der vil ikke blive stillet krav om bankgaranti, da det er Favrskov Kommune, der ejer begge matrikler. Henstandsaftalerne er bilag til sagen.

 

INDSTILLING

Direktøren indstiller til Bestyrelsen:

  1. At henstandsaftalerne godkendes, og at direktøren bemyndiges til at underskrive aftalerne.

 

BESLUTNING

.

Favrskov Spildevand A/S, 20. november 2024:
Fraværende: Ingen

Godkendt.

 

Bilag

  1. Henstandsaftale for kloak vedr. storparceller i Hammel, Hvedebakken 61 mf og 141 mf
  2. Henstandsaftale for kloak vedr. storparceller i Hadsten ved Ginneruplundvej

Tidl. politisk behandling: 

Forventet sagsgang: Bestyrelsesmøde den 20. november 2024

Lovgrundlag: 


SAGENS INDHOLD

Bestyrelsen skal i denne sag orienteres om nøgletal og benchmark inden for spildevandsbranchen.

Bestyrelsen får indblik i følgende benchmark og nøgletal:

  • Benchmark med branchen i DANVAs ”Vand i tal 2024”
  • Lovpligtig performancebenchmark fra Miljøstyrelsen
  • Historisk udvikling i bestyrelses fastsatte nøgletal fra 2020-2023/2024
  • Historisk udvikling i likviditet

Samtlige benchmark rapporter og nøgletal er vedhæftet som bilag til sagen.

 

VURDERING

Vand i tal 2024

DANVA udsender hvert år en rapport, ”Vand i tal”, der benchmarker selskaberne i branchen på forskellige nøgleparametre. Rapporten ”Vand i tal 2024” dækker over indberetninger og nøgletal for 2023. I 2024 har 91 spildevandsselskaber indberettet data til DANVA benchmarking, ”Vand i tal 2024”.

Favrskov Spildevands driftsomkostninger er med 16,23 kr./m3 i midten blandt alle 91 selskabers driftsomkostninger i Danmark.

I de sidste 20-30 år har man adskilt regn- og spildevand ved nybyg og ved renoveringer, så der etableres en ledning til spildevand og en særskilt til regnvand. På den måde sikres det, at der ved massive regnskyl ikke kommer spildevand på terræn eller til vores recipienter – såkaldte overløb. I Danmark er 71,5 % af vores system adskilt, så regnvand og spildevand har hver deres ledning. I Favrskov Kommune er vi med udgangen af 2023 oppe på 88 % af vores samlede kloakerede areal(Ha), der er separeret.

Tilløbsfaktoren viser hvor meget vand, der løber ind på renseanlægget i forhold til den vandmængde, der bliver solgt til husstande og virksomheder. Den gennemsnitlige tilløbsfaktor i 2023 var på 2,8 hvilket betyder, at når der blev solgt 1 m3 vand til en forbruger, så løb der 2,8 m3 ind på renseanlægget.  Det ”ekstra” vand er regnvand og uvedkommende vand som fx drænvand og indsivning. I Favrskov Kommune har vi store udfordringer med uvedkommende vand, og i 2023 var tilløbsfaktoren på 3. 

 

Lovpligtig performancebenchmark fra Miljøstyrelsen

Siden juni 2019 har det været obligatorisk for vandselskaber, som er omfattet af
vandsektorloven, at indberette data til Miljøstyrelsens årlige performancebenchmarking.
Den data som indberettes relaterer sig til fem forskellige områder:
Sundhed, Forsyningssikkerhed, Energi, Klima og Miljø.

I bilag er nøgletal til performancebenchmark sammenlignet med østjyske selskaber, og viser udviklingen i en række nøgletal siden 2019.

Performancebenchmark indeholder følgende nøgletal på spildevandsområdet:

  • Sundhed – overløb
  • Forsyningssikkerhed – afløbsstop
  • Brutto- /nettoenergiforbrug
  • Miljø – udløbskoncentrationer fra renseanlæg
  • Miljø – total udløb af næringsstoffer
  • Miljø – Udløb af næringsstoffer i forhold til debiteret (solgt) vandmængde i oplandet

 

Historisk udvikling i bestyrelsesfastsatte nøgletal fra 2020-2023/2024

Bestyrelsen følger ved hver bestyrelsesmøde udviklingen i udvalgte nøgletal. I bilag til sagen fremgår udviklingen fra 2020-2024 i forhold til disse fastlagte nøgletal:

  • Overholdelse af udlederkrav, Overløb på renseanlæg, Arbejdsskader, nedlæggelse af overløbsbygværker, Biodiversitet, Tilfredshed i anlægssager, Elforbrug på renseanlæg.

 

Historisk udvikling i likviditet

I bilag til sagen ses udviklingen i den historiske likviditet fra 2020-2024. Der kommer i hele perioden primært to årlige indbetalinger.

 

INDSTILLING

Direktøren indstiller til Bestyrelsen:

  1. At horieneringen tages til efterretning.

 

BESLUTNING

.

Favrskov Spildevand A/S, 20. november 2024:
Fraværende: Ingen

Godkendt.

 

Bilag

  1. DANVA_Vand_i_tal_2024

  2. Statistikker Spildevand

  3. SPILDEVAND Historisk udvikling i bestyrelsesfastsatte nøgletal fra 2020-2023

  4. Historisk udvikling i likviditet - Favrskov Spildevand

Tidl. politisk behandling: Budget godkendt d. 20. september 2023

Forventet sagsgang: Bestyrelsesmøde d. 20. november 2024

Lovgrundlag: Bestyrelsens forretningsorden

 

SAGENS INDHOLD

Bestyrelsen skal i denne sag behandle budgetopfølgning for 01.01.2024 til 30.09.2024, og forventningerne for hele 2024 for Favrskov Spildevand A/S.

Budgetopfølgning pr. 30. september fremgår af bilag.

 

VURDERING

Der er ikke yderligere korrektioner til det forventede resultat for 2024, hvor der forventes et underskud på 1,2 mio. kr. mod et oprindelig budgetteret resultat, der var tæt på 0

Omkostningerne i det oprindelige budget er gennem året ved tidligere budgetopfølgninger blevet forhøjet med 1,2 mio. kr. Omkostningerne til fastholdelse af viden i spildevandsdriften blev ved budgetopfølgningen pr. 29.2.2024 forhøjet med 0,4 mio. kr. til driftspersonale, som følge af prioriteret overlap vedrørende nyansættelser.

Hertil blev omkostningerne ved budgetopfølgning pr. 30,06 opskrevet med yderligere 0,8 mio. kr., da større regnmængder medfører en stigende omkostning til eksport af spildevand, som vi sender over kommunegrænsen til Vandmiljø Randers og Aarhus Vand.

 

ØKONOMI

Resultat af spildevandsdrift

Tabel med overblik over periodens resultat

Omsætningen
Omsætningen er i budget 2024 periodiseret efter opkrævningerne i regnskab 2022, hvor selskabet i forbindelse med årsafregning havde en større tilbagebetaling af opkrævet acontoforbrug. Derfor er omsætningen i budget pr. 30.09 på 90,2 mio. kr. større end budget for hele året på 87,1 mio. kr.

Omsætningen er pr. 30.09 på 77,6 mio. kr., hvor det variable bidrag og faste bidrag efter 2. aconto stort set er lig med det forventet i budget 2024 for hele året.

Der er opkrævet 2,4 mio. kr. i tilslutningsbidrag, hvor der forventes at blive opkrævet 10 mio. kr. for hele året, hvilket betyder, at selskabet vil opkræve for ca. 7,6 mio. kr. i november og december 2024. Denne del er meget usikker, og der forventes ca. at blive opkrævet for 5 mio. kr.

Vejafvandingsbidraget til kommune er opkrævet for 1. halvår 2024, men mangler opkrævning for 2. halvår 2024.

Omkostninger
Omkostningerne er 0,4 mio. kr. mindre end budget pr. 30.09 2024, og udgør 61,9 mio. kr. mod 62,3 mio. kr. i budget 2024.

Heri er indeholdt stigninger i omkostninger til eksport af spildevand til nabokommuner og ekstra spildevandsdriftspersonale. De lavere omkostninger skyldes i høj grad faldende el-omkostninger, som pr. 30.09 er ca. 1 mio. kr. under budget. Det er både prisen på el og de forventede mængder, der skyldes en faldende omkostning.

Hertil er der stigende omkostninger til vedligeholdelse af ledninger og bassiner på ca. 0,5 mio. kr. mere end budget, mens der er periodeforskydning i omkostninger, der kommer i det sidste kvartal på ligeledes ca. 0,4-0,5 mio. kr.     

Investeringer
Der er pr. 30.09.2024 investeret 28 mio. kr. De forventede investeringer (forecast) udgør 55 mio. kr.

Forecast steg med 2,7 mio.kr. ved budgetopfølgning pr. 28.02.2024, og vedrører overførsel af projekter fra 2023 til 2024, der blev behandlet på bestyrelsesmødet den 29. april 2024.

Hertil behandlede bestyrelsen ligeledes den 29. april budgetudvidelser på Svenstrup, Vester Velling og Miravej og Kongstrup på 9,9 mio. kr., hvoraf 9 mio. kr. anvendes i 2024 og 0,9 mio. kr. anvendes i 2025. Disse har ikke påvirket rammen, da der er sket en forskydning af udførselstidspunkter for projekter i spildevandsplanen. Sker denne forskydning ikke vil det også have indvirkning på budgetrammen til investeringer i de kommende år.

Fordelingen af typer af anlægsinvesteringer fremgår nedenfor i 1.000 kr.

  Oprindeligt budget Forecast 2024 Forbrug pr. 30.09.2024 Forburg % af forecast

Kloakfornyelse
Renseanlæg

37.794
4.500

40.494
4.500

19.139
1.769

47%
39%

I alt anlægsudgift ex. Byggemodninger
Byggemodninger

42.294

10.000

44.994

10.000

20.908

7.080

46%

71%

Anlægsinvesteringer i alt 52.294 54.994 27.988

51%
 

 

Resultat af tømningsordningen

Tabel med overblik over periodens resultat

Tømningsordningen udviser pr. 30.09.2024 et overskud på 0,3 mio. kr. hvilket er i overensstemmelse med budget 2024.

Både omsætningen samt omkostninger for perioden er i overensstemmelse med budgettet. Samlet set forventes der ikke ændringer i det samlede forecast for året.

 

 

INDSTILLING

Direktøren indstiller til Bestyrelsen:

  1. At bestyrelsen godkender budgetopfølgningen pr. 30. september 2024.

 

BESLUTNING

.

Favrskov Spildevand A/S, 20. november 2024
Fraværende: Ingen

Godkendt.

 

Bilag

  1. Perioderegnskab pr. 30.09.2024 for Favrskov Spildevand 

Tidl. politisk behandling        

Forventet sagsgang: Bestyrelsesmøde 20. november 2024

Lovgrundlag: 

 

SAGENS INDHOLD

Ifølge Selskabsloven må medlemmer af bestyrelsen og direktører ikke videregive, hvad de under udøvelsen af deres hverv har fået kendskab til.

Bestyrelsen afslutter hvert bestyrelsesmøde med at tage aktivt stilling til, hvad der kan kommunikeres fra bestyrelsesmødet.

 

INDSTILLING

Direktøren indstiller til bestyrelsen:

  1. At bestyrelsen aftaler, hvad der kommunikeres fra bestyrelsesmødet.

 

BESLUTNING

.

Favrskov Spildevand A/S, 20. november 2024:
Fraværende: Ingen

Alle sager afgøres åbne, bortset fra punkt 2: Orientering til bestyrelsen og punkt 7: Bestyrelsen har ordet som afgøres lukkede.

 

Bilag

.

Der refereres ikke fra dette punkt.

Dette websted er beskyttet af reCAPTCHA og Google Privatlivspolitik og Servicevilkår gælder .

Jeg giver hermed samtykke til, at Favrskov Forsyning A/S må sende mig elektroniske nyhedsbreve. Jeg kan til enhver tid tilbagekalde samtykket ved at afmelde nyhedsbrevet. Dette kan gøres via link nederst i nyhedsbrevet. Læs Favrskov Forsynings privatlivspolitik.