Tidl. politisk behandling: Bestyrelsesmøde den 11. juni 2024
Forventet sagsgang: Bestyrelsesmøde den 20. november 2024
Lovgrundlag: Strategi 2024
Bestyrelsen skal, som en del af strategi 2024, have godkendt en bæredygtighedspolitik for Favrskov Forsyning koncernen, så vi opnår vores strategiske ambition om at blive en bæredygtig forsyning.
Bæredygtighedspolitikken er en overordnet ramme for, hvordan selskabet vil arbejde med vores miljømæssige aftryk, forbedre ressourceforvaltningen og bidrage til den samfundsmæssige og økonomiske bæredygtighed. Formålet med bæredygtighedspolitikken er, at forsyningen tager ansvar for miljøet, og arbejder med langsigtede løsninger, der understøtter både den globale og lokale dagsorden. Vi skal selv leve op til de ambitioner, vi sætter for vores projekter og for borgere - vi skal ’walk the talk’.
’Walk the talk’ betyder, at vi selv skal handle ud fra bæredygtige principper, både i organisationen, projekter og i egen adfærd. I sin essens er bæredygtighedspolitikken en forandringsproces, som handler om at få en forståelse for den sammenhæng i verden man indgår i som menneske og som organisation.
Bæredygtighedspolitikken er udarbejdet i en første version, og fremgår som bilag til sagen.
Bæredygtighedspolitikken skal i dagligdagen fungere som et strategisk værktøj, der guider beslutninger og handlinger på tværs af organisationen indenfor seks overordnede områder:
Vi viser mod ved at sætte et mål om, at alle vores interne projekter skal understøtte bæredygtighed. Derfor har vi udarbejdet et grundlæggende screeningsværktøj, for bæredygtige beslutninger og løsninger i strategiske projekter og anlægsprojekter. Screeningsværktøjet er i bilag til sagen, og skal ses i sammenhæng med vores kommende bæredygtige indkøbspolitik.
Bæredygtige valg i hverdagen kan lyde nemt, men kan være meget svært og uigennemskueligt. For at medarbejderne er klædt på til at kunne træffe bæredygtige valg, er der udarbejdet et handlingsanvisende værktøj ”bæredygtige løsninger i hverdagen”, der er fremkommet på baggrund af medarbejderinterviews om at implementere bæredygtigheden i egen hverdag og opgaver. ”Bæredygtige løsninger i hverdagen” er angivet som bilag til sagen.
Som en integreret del af bæredygtighedspolitikken er der tidligere fastlagt konkrete mål for strategiperioden med konkrete metoder til at måle på, hvad vi mener, når vi siger ”bæredygtighed”. Bilag ”strategiske målepunkter og verdensmål…” er vedhæftet som bilag til sagen.
Gennem hele strategiprocessen er der arbejdet med forståelse af begrebet bæredygtighed sammen med medarbejderne. Det er sket på det individuelle plan og afdelingsvist, hvor der er drøftet dilemmaer i forhold til at træffe bæredygtige valg. En medarbejder fra hver afdeling har deltaget i forsøg med at anvende screeningsskemaerne og give tilbagemeldinger på anvendelse af disse.
Direktøren indstiller til Bestyrelsen:
.
Favrskov Affald A/S, 20. november 2024:
Fraværende: Ingen
Godkendt.
Bæredygtighedspolitik - oktober 2024
Bæredygtighedspolitik - Screeningsværktøj
Bæredygtige løsninger i hverdagen
Strategiske målepunkter og verdensmål_Skema til målopfølgning
Der refereres ikke fra dette punkt.
Tidl. politisk behandling:
Forventet sagsgang: Bestyrelsesmøde den 20. november 2024
Lovgrundlag:
I denne sag orienteres bestyrelsen om affaldsnøgletal indenfor henteordningerne og genbrugspladserne. Der er endnu ikke en officiel Benchmarking indenfor affaldsområdet, som der er på spildevandsområdet.
Favrskov Affald indberetter – ligesom flere andre affaldsselskaber – nøgletal til Affaldsviden.dk. I denne sag vises udvalgte nøgletal fra denne indberetning i sagens bilag. Der vises også en sammenligning mellem FARR-selskaberne samt tal for henteordningen i Favrskov i 2023, som var det første år, hvor indsamling af de 10 fraktioner har været i fuld implementering.
Der kan udtrækkes nøgletal på tværs af kommunerne. I denne sammenligning, er der valgt nøgletal fra Aarhus (Kredsløb), Randers, Hedensted, Silkeborg, Viborg, Reno Djurs og Renosyd. Det svarer til den sammenligning bestyrelsen så i november 2022.
Direktøren indstiller til Bestyrelsen:
.
Favrskov Affald A/S, 20. november 2024:
Fraværende: Ingen
Godkendt.
Affaldsstatistik 2023
Tidl. politisk behandling: Budget godkendt d. 20. september 2023
Forventet sagsgang: Bestyrelsesmøde d. 20. november 2024
Lovgrundlag: Bestyrelsens forretningsorden
Bestyrelsen skal i denne sag behandle budgetopfølgning for 01.01.2024 til 30.09.2024 og forventningerne for hele 2024 for Favrskov Affald A/S.
Perioderegnskab for 30.09.2024 fremgår af bilag.
Forventningerne til resultat for 2024 fastholdes uændret i forhold til det forecast som blev forelagt ved budgetopfølgningen 29.02.2024.
Forventningen til anlægsinvesteringer blev ved budgetopfølgning 29.02 2024 korrigeret fra 21 mio. kr. til 15 mio. kr. efter at byrådet på mødet den 27. februar 2024 har fastlagt omfanget af renovering af genbrugspladsen i Hvorslev.
Resultatet for perioden er et overskud på 20 mio. kr., der er 1,9 mio. højere end det budgetterede resultatet på 18,1 mio. kr. pr. 30.09 i budget 2024. Det højere resultat skyldes, at der pr. 30.09 2024 er lavere realiseret omkostninger på 2,6 mio. kr., der modsvares af en mindre omsætning på 0,7 mio. kr.
Omsætning
Omsætningen er pr. 30.09 på 74,7 mio. kr. og er 0,7 mio. kr. lavere end den budgetterede omsætning på 75,4 mio. kr. Forskellen vedrører primært opkrævning af et 10 % markedstillæg på henteordninger, der er opkrævet efter den 30.09 2024. Hertil er der solgt bigbags for 0,4 mio. kr. pr. 30.09 2024.
Omkostninger
De samlede driftsomkostninger for perioden er 2,6 mio. kr. lavere end budgetteret på alle ordninger, og skylder mindre omkostninger på:
Drift af genbrugspladser
Omkostninger til mandskab er 0,7 mio. kr. mindre, da der har været en større aktivitet på håndtering af beholdere på henteordningerne, og på grund af forskydning i genbesættelse af stillinger.
Herudover er tømningsudgifter 0,6 mindre end budget, da der har været en nedgang i mængder på 5 % sammen med at et nyt udbud med kørsel fra genbrugspladser med HVO diesel er udskudt. Behandlingsomkostningerne er 0,2 mio. kr. højere end budget, og skyldes blandt andet håndteringen af tagplader, hvor der den 30.09 er afhentet 969 tons tagplader, men hvor der for hele året er budgetlagt med at afhente og behandle 1.000 tons. Ny lovgivning på området har medført en stigende aktivitet på afhentning af tagplader, og det forventes for året, at behandlingsomkostninger bliver ca. 0,5 mio. kr. højere grundet aflevering af flere tagplader.
Drift af henteordninger
For MAD – og RESTAFFALD er det både lavere tømningsomkostninger og behandlingsomkostninger, der sammenlagt giver mindre omkostninger på 0,7 mio. kr. Tømningsomkostningerne er i 2024 budgetlagt med en prisjustering på 0 %, men på grund af fald i index er prisen nedsat med 3,4 % fra 2023 til 2024, og det betyder dermed en lavere tømningspris.
Behandlingsomkostninger er givet ud for mængder og pris på forskellige affaldstyper. Der er afleveret 30 % mindre restaffald end budgetteret, og 11 % mere madaffald. Dette giver en samlet besparelse på mængder i henteordningen for rest/madaffald som kun bliver større af, at behandlingspris på madaffald er ca. 200 kr. lavere end behandlingsprisen for restaffald.
For PAP/PAPIR og TEKSTILER er det lavere tømningsomkostninger på 0,3 mio. kr. med samme begrundelse som ovenfor.
Vi modtaget meget mere PLAST og FØDEVARERKARTONER end budgetteret, men pr. 30.09 2024 er omkostninger lig budget. Den højere behandlingsomkostning på 0,3 mio. kr. bliver udlignet af en tilsvarende lavere tømningsomkostning på 0,3 mio. kr.
Der er håndteret ca. 9.410 røde affaldskasser med farligt affald indtil den 30.09 2024. Der er budgetteret med håndtering af ca. 21.000 røde affaldskasser på et år. Den mindre håndtering af røde affaldskasser i år giver en samlet mindre omkostning på ca. 0,4 mio. kr. pr. 30.09 2024
Investeringer
Der er pr. 30.09.2024 investeret 6,1 mio. kr. Størstedelen af beløbet er anvendt til renovering af Hvorslev Genbrugsplads.
Den samlede forventning til anlægsinvesteringer er på 15,0 mio. kr., som er en nedskrivning i forhold til det oprindelige budget 2024, der var på 21,0 mio. kr. Udskydning af forventet opstart af projektering af ny genbrugsplads i øst, slidlag på Hvorslev genbrugsplads samt en udskydelse af indkøb af skabe til farlige affaldsløsninger gør, at ca. 6,5 mio. kr. af de 15 mio. kr. skal flyttes til 2025.
Anlægsopfølgning pr. 30.09 2024 er vedhæftet som bilag til sagen.
Direktøren indstiller til Bestyrelsen:
.
Favrskov Affald A/S, 20. november 2024
Fraværende: Ingen
Godkendt.
Der refereres ikke fra dette punkt.
Tidl. politisk behandling
Forventet sagsgang: Bestyrelsesmøde 20. november 2024
Lovgrundlag:
Ifølge Selskabsloven må medlemmer af bestyrelsen og direktører ikke videregive, hvad de under udøvelsen af deres hverv har fået kendskab til.
Bestyrelsen afslutter hvert bestyrelsesmøde med at tage aktivt stilling til, hvad der kan kommunikeres fra bestyrelsesmødet.
Direktøren indstiller til bestyrelsen:
.
Favrskov Affald A/S, 20. november 2024:
Fraværende: Ingen
Alle sager afgøres åbne, bortset fra punkt 2:Orienterintg til bestyrelsen, punkt 5: Salg af ejendom og punkt 7: Bestyrelsen har ordet som afgøres lukkede.
.
Der refereres ikke fra dette punkt.