Tidl. politisk behandling: Strategi godkendt den 10. september 2020
Forventet sagsgang: Bestyrelsesmøde den 18. september 2024
Lovgrundlag: Forretningsorden for bestyrelsen
Bestyrelsen skal godkende en forretningsudviklingsplan for 2025, som er en del af Strategi 2024. Bestyrelsen vælger med denne forretyningsudviklingplan at forlænge startegi 2024 til 2025.
Strategi 2024 er udarbejdet i overensstemmelse med den gældende ejerstrategi, der blev fastlagt i 2020. Det overordnede mål for ejerstrategien er at sikre en bæredygtig håndtering af spildevand og affald i Favrskov Kommune, der tager hensyn til nuværende og fremtidige generationer og har fokus på miljø, sundhed og økonomisk ansvarlighed.
Ambitionen for strategi 2024 er:
At bidrage til en bæredygtig fremtid, ved at blive en bæredygtig forsyning
Men vi er bevidste om, at vi kun opfylder vores ambition gennem samarbejder. Vi skal vise vejen, men vi skal også gøre det sammen med vores kunder, partnere og øvrige interessenter.
Dermed målretter vi arbejdet med Strategi 2024 til vores langsigtede strategiske vision, om at vise vejen og skabe resultater gennem samarbejde, og vi kommer til at indfri ambitionen med afsæt i vores værdier: Troværdighed, åbenhed og anerkendelse.
For at Favrskov Forsyning når strategiens ambition, er der identificeret tre fokusområder, som sikrer, at vores indsatser bringer os frem til at være en bæredygtig forsyning:
Fokusområde # 1: Sikre bæredygtig håndtering af spildevand og affald gennem RESSOURCEANVENDELSE
Fokusområde # 2: Fra videndeling til VIDENSUDVIKLING, hvor kundernes behov er i centrum for vores udvikling
Fokusområde # 3 VI VISER MOD ved at udføre prøvehandlinger, for at blive en bæredygtig forsyning
Forretningsudviklingsplan 2025 fastlægger de indsatser og aktiviteter, der skal gennemføres i 2025, for at vi kommer i mål med ambitionen om en bæredygtig forsyning.
En oversigt over sammenhæng mellem ejerstrategi, forretningsstrategi 2024 og de enkelte indsatser fremgår af bilag.
Derudover er forretningsudviklingsplan 2025 vedlagt som bilag.
Forretningsudviklingsplan 2025 indeholder handlingsplaner og økonomioverslag for alle indsatser. Derudover er der specificeret delaktiviteter, der skal gennemføres under hver indsats i 2025. Forretningsudviklingsplan 2025 skal gennemføres som et led i strategi 2024.
De prioriterede indsatser, som selskabet skal i mål med i 2025 er markeret med grøn og er følgende: Overblik over udledninger, uvedkommende vand, formidling til affaldskunder, bæredygtighedspolitik og beredskabsplan.
Økonomien for forretningsudviklingsplan 2025 fordeler sig med følgende økonomi i hvert selskab.
Driftsomkostninger | Investeringer | I alt | |
Forsyning | 597 | 0 | 597 |
Spildevand | 200 | 1.915 | 2.115 |
Affald | 285 | 0 | 285 |
I alt | 1.082 | 1.915 | 2.997 |
Organisationen har været inddraget og involveret i udpegning og fastlæggelse af indsatser og aktiviteter gennem flere strategiworkshops, hvor de har givet strategi 2024 en faglig dybde.
Direktøren indstiller til Bestyrelsen:
.
Favrskov Spildevand A/S, 18. september 2024:
Fraværende: Eva Damsgaard
Godkendt.
Sammenhæng mellem ejerstrategi, strategi 2024 og indsatser
Forretningsudviklingsplan 2025
Tidl. politisk behandling:
Forventet sagsgang: Bestyrelsesmøde den 18. september 2024
Lovgrundlag: Forretningsorden for bestyrelsen
Bestyrelserne i Favrskov Forsyning koncernen skal i denne sag behandle et forslag til bestyrelsernes mødekalender for 2025. Forslaget til bestyrelsens mødekalender for 2025 er udarbejdet med udgangspunkt i udkast for den politiske mødekalender for 2025, samt bestyrelsens årshjul for 2024.
Forslag til mødeplan for 2025.
Favrskov Forsyning A/S: 26. februar 2025, 30. april 2025, 28. maj 2025, 18. juni 2025, 24. september 2025, 27. november 2025
Favrskov Affald A/S: 26. februar 2025, 30. april 2025, 18. juni 2025, 24. september 2025, 27. november 2025
Favrskov Spildevand A/S: 26. februar 2025, 30. april 2025, 18. juni 2025, 24. september 2025, 27. november 2025
Behovet for afholdelse af temamøder sammen med de kommunale udvalg vil blive løbende vurderet, og emnerne vil blive fastlagt senere.
Indhold til de enkelte møder for de enkelte selskaber fremgår af program 2025, der er vedhæftet som bilag.
Bestyrelsernes mødekalender vil blive gjort tilgængelig på Favrskov Forsynings hjemmeside.
Direktøren indstiller til bestyrelsen:
.
Favrskov Spildevand A/S, 18. september 2024:
Fraværende: Eva Damsgaard
Godkendt. Dog rykkes dato for december mødet til den 11. december – tidspunkt er fastsættes til 15-19.
Program for bestyrelsesmøder 2025 - Favrskov Affald
Program for bestyrelsesmøder 2025 - Favrskov Forsyning
Program for bestyrelsesmøder 2025 - Favrskov Spildevand
Plan for bestyrelsesmøder 2025
Tidl. politisk behandling:
Forventet sagsgang: Bestyrelsesmøde den 18. september 2024
Lovgrundlag: Vandsektorloven og lov om regler for spildevandsanlæg
Bestyrelsen skal i denne sag godkende budget og takster for 2025 for aktiviteterne i Favrskov Spildevand A/S.
Aktiviteterne i Favrskov Spildevand A/S består både af spildevandsaktiviteter i form af håndtering og rensning af spildevand og regnvand, samt administration af tømningsordningen.
Begge aktiviteter skal hver for sig følge et ”hvile i sig selv”-princip. Hertil er spildevandsaktiviteten underlagt en indtægtsramme.
Budget for spildevandsaktiviteten og tømningsordningen fremgår i bilag til sagen ”Budget for 2025”.
Favrskov Spildevand forventer et resultat for 2025 på 1 mio. kr. og et likviditetsmæssigt resultat for året på -6,5 mio.kr. Det driftsmæssige og likviditetsmæssige resultat er lig resultatet for spildevandsaktiviteten, da tømningsordningen har et driftsmæssigt resultat på 0 kr. Årets likvidmæssige resultat kan tilskrives stigning i investeringer, og forudsættes lånefinansieret.
Budget 2025 fremgår af bilag, ”Budget for 2025”, og er sammensat af et budget for spildevandsaktiviteten og tømningsordningen. En detaljeret oversigt og bemærkninger til anlægsinvesteringer fremgår ligeledes af bilag ”Investeringer 2025”.
Spildevandsaktivitet
De primære omkostninger udgør 89,7 mio. kr. Fratrukket afskrivninger er de primære omkostninger for 2025 på 35,5 mio. kr., hvilket er 2,7 mio. kr. højere end de primære omkostninger på 32,8 mio. kr. i 2024.
I de primære omkostninger er der indregnet udvidelser på 2 mio. kr. til håndtering og eksport af de større mængder regnvand, effektiviseringer og besparelser på 0,8 mio. kr. primært vedrørende el, og indeksering og prisjusteringer i eksisterende aftaler samt lovpligtige genudbud af aftaler på 1,5 mio. kr.
Budgetreguleringer fra 2024 til 2025 er nærmere beskrevet i notatet, ”Budget for 2025”, som er vedlagt som bilag til sagen.
Byrådet skal legalitetsgodkende, at selskabets indtægter i reguleringsperioden, der både består af årerne 2024 og 2025, tilsammen ikke overstiger den samlede indtægtsramme for årene. Den samlede ramme for reguleringsperioden 2024 og 2025 forventes at udgøre 184,6 mio. kr.
Samlet er der i den offentlige regulering medregnet en prisudvikling på 3,56 %, hvilket dog ikke står på mål med den inflation der har været i de seneste år. Dog er der i 2024 og 2025 ikke indregnet generelle effektiviseringskrav på anlægsinvesteringer (afskrivninger). Den forventede økonomiske ramme er gengivet i bilag ” Afgørelse om økonomiske rammer - Favrskov Spildevand (S017) - ØR24”.
De budgetterede indtægter omfattet af reguleringen udgør 91,3 mio. kr. for 2025 og 87,1 mio. kr. for 2024. Derfor kan de samlede indtægter på 178,4 mio. kr. for reguleringsperioden 2024 og 2025 dermed holdes indenfor indtægtsrammerne.
Investeringsbudget for 2025
Investeringsbudget for 2025 fremgår af bilag ”Investeringer 2025”.
Investeringsbudgettet for 2025 er på 59,9 mio. kr. Her er der afsat 38,9 mio. kr. til kloakfornyelser og separering, 11 mio. kr. til renseanlæg og 10 mio. kr. til byggemodninger.
Saneringsprojekter:
I 2025 forventes det at sanering af den 1. etape i Hadsten påbegyndes omkring sommer 2025. Desuden kommer sanering i Hvorslev i gang.
Der påbegyndes ekspropriation til de afskærende ledninger til Voldum og Ødum, og hvis aftalerne og udledningstilladelsen kommer på plads, kan anlæg af ledning fra Voldum til Hadbjerg påbegyndes.
Der skal udføres 2 bassiner:
I 2025 arbejdes der med strategiindsatserne klimavenlig bilpark samt klimaoptimering af renseprocessor og energioptimerende tiltag i solceller og den eksisterende maskinpark på renseanlæggene.
Renseanlægsstruktur
Der startes en proces med at undersøge muligheden for placering af nyt renseanlæg ved Gudenåen. En bygherrerådgiver vil være valgt til at stå for denne proces. Der er afsat 500.000 kr. i 2025
De 10 mio. kr. på byggemodninger er et overslag, da der er investeringer på byggemodninger i pipeline på op mod 34,3 mio. kr. hos kommunale og private udstykkere. Generelt er der pt. stor usikkerhed på den tidsmæssige plan for byggemodninger, samt hvilken påvirkning den stigende inflation og renter får på byggemodningsaktiviteten.
Tømningsordning
Taksten for en tømning fastholdes til 840 kr. Omkostninger er på niveau med 2023.
Med udgangen af 2025 forventes en akkumuleret overdækning på 0,3 mio. kr.
Skat
Der forventes ikke en skattebetaling i 2025 for Favrskov Spildevand A/S.
Selskabet mangler stadig at få tilgodehavende skat retur fra 2010-2018, og derfor er den endnu ikke indregnet i taksterne. Det forventes ikke, at den tilbagebetalte skat skal indregnes i rammerne før tidligst i 2026.
Der skal fastsættes takster for vandafledning, et fast bidrag samt brug af tømningsordningen. Hertil skal der fastsættes takster for tilslutning til spildevand for husstande og erhverv.
Spildevandstaksterne fremgår i vedhæftet bilag ”Takstblad 2025”.
Taksten for vandafledning stiger fra 48 kr. inkl. moms i 2024 til 50 kr. inkl. moms i 2025. Taksten for det faste bidrag fastholdes i 2025 til 750 kr.
En familie der årligt bruger 150 m3 vand, skal i 2025 betale 8.250 kr. mod 7.950 kr. i 2024. En stigning på den årlige regning på 3,8 % og 300 kr.
En mellemstor virksomhed, der bruger 1.000 m3 vand årligt skal i 2025 betale 45.750 kr. mod 43.950 kr. i 2024. En stigning i den årlige regning på 3,9 % og 1.800 kr.
En sammenligning blandt spildevandsselskaber i Østjylland fremgår af bilag, ”Sammenligning af takster”, og viser en sammenligning af takster for 2024. Heraf fremgår det, at Favrskov spildevandstakster for en familie og en mellemstor virksomhed, prismæssigt ligger i midten af de østjyske selskabers takster for 2024. Favrskov Spildevands takster for en familie forventes i 2025 stadig at være placeret i midten af de østjyske spildevandsselskaber.
Taksten for tilslutningsbidrag indekseres i overensstemmelse med betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber. Taksten skal indekseres for 2025 i overensstemmelse med et index, der ikke er offentliggjort pt. Taksten er derfor vejledende indtil endelig index kendes.
Direktøren indstiller til bestyrelsen:
At budget for 2025 godkendes.
At takstblad for 2025 godkendes, og sendes til legalitetsgodkendelse hos Byrådet i Favrskov Kommune.
At låneoptagelse på 6,5-7,5 mio. kr. til etablering af solcelleanlæg godkendes, og at der ansøges om kommunegaranti for lånet, og at der i anlægsfasen etableres en byggekredit i kommunekredit.
At bestyrelsen bemyndiger formandskab og direktør i fællesskab til at beslutte løbetid, rente og afdragsform i overensstemmelse med den finansielle strategi for koncernen, for lån under punkt 3.
.
Favrskov Spildevand A/S, 18. september 2024:
Fraværende: Eva Damsgaard
Godkendt.
Sammenligning og udvikling af takster for 2025
Takstblad for 2025
Investeringer 2025
Budget og takster for 2025 - Favrskov Spildevand
Afgørelse om økonomiske rammer - Favrskov Spildevand (S017) - ØR24
Tidl. politisk behandling: Budget godkendt d. 20. september 2023
Forventet sagsgang: Bestyrelsesmøde d. 18. september 2024
Lovgrundlag: Bestyrelsens forretningsorden
Bestyrelsen skal i denne sag behandle budgetopfølgning for 01.01.2024 til 30.06.2024, og forventningerne for hele 2024 for Favrskov Spildevand A/S.
Budgetopfølgning pr. 30. juni 2024 fremgår af bilag.
Det oprindelige budget for 2024 blev korrigeret med 0,4 mio. kr. til driftspersonale, som følge af overlap vedrørende nyansættelser ved budgetopfølgningen pr. 29.2.2024.
Budgettet korrigeres med yderligere 0,8 mio. kr., da større regnmængder medfører en stigende omkostning til export af spildevand, som vi sender over kommunegrænsen til Vandmiljø Randers og Aarhus Vand.
Som en konsekvens heraf forventes et underskud for 2024 på 1,2 mio.
Resultat af spildevandsdrift
Resultatet for perioden er et underskud på 2,0 mio. kr. mod et budgetteret overskud på 6,9 mio. kr. Resultat pr. 30.06.2024 er således 8,9 mio. kr. lavere end budgetteret.
Den lavere omsætning skyldes primært at der i det periodiserede budget er indregnet indtægter fra tilslutningsbidrag 7,5 mio.kr., mens der udelukkende det første halv år er opkrævet 1,4 mio. kr.
Det forventes på nuværende tidspunkt ikke at dette vil medføre væsentlige afvigelser for hele året, hvorfor forventningerne til den samlede omsætning fastholdes.
Omkostningerne for perioden er 0,6 mio. kr. højere end forventet, og dækker over et merforbrug på driftsomkostningerne på 0,4 mio. kr. og et merforbrug på 0,2 mio. kr. på administrative omkostninger.
Afvigelserne for perioden har givet anledning til forhøjelse af forecast med 0,8 mio. kr. på driftsomkostninger, som tidligere beskrevet.
Resultat af tømningsordningen
Tømningsordningen udviser pr. 30.06.2024 et underskud på 0,5 mio. kr. hvilket er i overensstemmelse med budget 2024.
Både omsætningen samt omkostninger for perioden er i overensstemmelse med budgettet. Samlet set forventes der ikke ændringer i det samlede forecast for året.
Investeringer
Der er pr. 30.06.2024 investeret 20,3 mio. kr. De forventede investeringer (forecast) udgør 55 mio. kr.
Forecast er steget med 2,7 mio.kr., der vedrører overførsel af projekter fra 2023 til 2024, der blev behandlet på bestyrelsesmødet den 29. april 2024.
Hertil behandlede bestyrelsen ligeledes den 29. april budgetudvidelser på Svenstrup, Vester Velling og Miravej og Kongstrup på 9,9 mio. kr., hvoraf 9 mio. kr. anvendes i 2024 og 0,9 mio. kr. anvendes i 2025. Disse har ikke påvirket rammen, da der er sket en forskydning af udførselstidspunkter for projekter i spildevandsplanen. Sker denne forskydning ikke vil det også have indvirkning på budgetrammen til investeringer i de kommende år.
Fordelingen af typer af anlægsinvesteringer fremgår nedenfor i 1.000 kr.
Oprindeligt budget | Forecast 2024 | Forbrug pr. 30.06.2024 | Forburg % af forecast | |
---|---|---|---|---|
Kloakfornyelse |
37.794 |
40.494 |
14.599 |
39% |
I alt anlægsudgift ex. Byggemodninger |
42.294 10.000 |
44.994 10.000 |
15.446 4.809 |
37% 48% |
Anlægsinvesteringer i alt | 52.294 | 54.994 | 20.255 | 39% |
Balancekonti
Nøgletal,balancekonti (1.000 kr.) | Saldo pr. 30.06.2023 | Saldo pr. 31.12.2023 | Saldo pr. 30.06.2024 |
---|---|---|---|
Anlægsaktiver | 1.607.881 | 1.662.226 | 1.657.171 |
Egenkapital | 1.675.417 | 1.678.081 | 1.675.081 |
Debitorer | 3.222 | 1.532 | 1.960 |
Likviditet | 32.781 | 26.023 | 32.060 |
Kreditforeningslån | 30.058 | 29.217 | 28.364 |
Egenkapitalen er uændret fra 31.12.2023, men vil blive reguleret i forhold til årets resultat pr. 31.12.2024
Debitorer er 2,0 mio. kr. pr. 30.06.2024., hvoraf tilgodehavende fra kunder udgør 0,8 mio. kr. De øvrige poster stammer næsten udelukkende fra Favrskov Kommune. På samme tidspunkt sidste år, udgjorde beløbet 3,2 mio. kr., og var fordelt med 1,7 mio. kr. vedrørende udestående gebyrer og 1,5 mio. kr. vedrørende øvrige debitorer.
Likviditeten viser et indestående pr. 30.06.2024 på 32,1 mio. kr.
Selskabet har pr. 30.06.2024 gældsforpligtelser til Kommunekredit på i alt 28,4 mio. kr. Der er således afdraget 0,9 mio. kr. siden 31.12.2023.
Depotbeholdningen udgør pr. 31.08.2024 15,6 mio. kr. mod 14,9 mio. kr. pr. 31.12.2023, hvilket svarer til en samlet gevinst på 0,7 mio. kr., eller ca. 4,7 %.
Direktøren indstiller til Bestyrelsen:
.
Favrskov Spildevand A/S, 18. september 2024
Fraværende: Eva Damsgaard
Godkendt.
Tidl. politisk behandling: Favrskov Byråd den 16. december 2014
Forventet sagsgang: Bestyrelsesmøde den 18. september 2024 og BY den 26. november 2024
Lovgrundlag: Betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber mv.
I denne sag skal bestyrelsen tage stilling til et forslag om revision af den gældende betalingsvedtægt for Favrskov Spildevand. Bestyrelsen kan indstille sagen til Byrådets godkendelse, da det er Byrådet, som vedtager den endelige Betalingsvedtægt.
Favrskov Spildevands betalingsvedtægt er fra 2015. Der er behov for, at få vedtægten tilrettet og tilpasset ud fra gældende retspraksis i forhold til afgørelser vedr. tilslutningsbidrag.
Betalingsvedtægt for spildevandsselskaber udarbejdes efter Miljøstyrelsens standardvedtægt.
Der har tidligere været 3 retningslinjer, som bilag til vedtægten:
Da retningslinjerne i 1 og 2 administreres i henhold til lovgivning og spildevandsplanen, forslås det, at disse bortfalder.
Retningslinjer for fradrag i vandafledningsbidraget foreslås ændret, så det harmoniseres med praksis i naboforsyningerne.
Nedenfor beskrives hvilke ændringer, der ønskes indarbejdet i den nye betalingsvedtægt.
Retningslinjer for ”Fradrag i vandafledningsbidraget ved ledningsbrud” forslås ændret, så de harmoniseres med naboforsyninger. Ud over en opdateret formulering omhandler ændringerne følgende:
Der er en mindre påvirkning af taksten for ejendomme, som ikke har måler på deres vandafledning.
Ændringerne præciserer forhold omkring opkrævning af tilslutningsbidrag, hvorved Favrskov Spildevands opkrævning er sikret bedre.
Betalingsvedtægten skal sendes i offentlig høring og vil først herefter blive endelig vedtaget i Byrådet.
Direktøren indstiller til Bestyrelsen:
at Bestyrelsen indstiller ændringsforslagene til Betalingsvedtægten – herunder revision af retningslinjer ”Retningslinjer for fradrag i vandafledningsbidraget ved ledningsbrud” - godkendt og sender sagen til behandling i Favrskov Byråd
at Bestyrelsen indstiller til Byrådet at ”Retningslinjer for Udtræden af Favrskov Spildevand for regnvand” samt ”Reduceret vandafledningsbidrag fra afværgepumpninger” slettes.
.
Favrskov Spildevand A/S, 18. september 2024:
Fraværende: Eva Damsgaard
Godkendt i det erhverv skal stilles ens med private i forhold til ”Fradrag i vandafledningsbidraget ved ledningsbrud”
Betalingsvedtægt med ændringsforslag
Fradrag i vandafledningsbidraget ved ledningsbrud
Reduceret vandafledningsbidrag fra afværgepumpninger
Udtræden af Favrskov Spildevand for regnvand
Nyt udkast til retningslinjer - Fradrag i vandafledningsbidraget ved ledningsbrud
Der refereres ikke fra dette punkt.
Der refereres ikke fra dette punkt.
Tidl. politisk behandling
Forventet sagsgang: Bestyrelsesmøde 18. september 2024
Lovgrundlag:
Ifølge Selskabsloven må medlemmer af bestyrelsen og direktører ikke videregive, hvad de under udøvelsen af deres hverv har fået kendskab til.
Bestyrelsen afslutter hvert bestyrelsesmøde med at tage aktivt stilling til, hvad der kan kommunikeres fra bestyrelsesmødet.
Direktøren indstiller til bestyrelsen:
.
Favrskov Spildevand A/S, 18. september 2024:
Fraværende: Eva Damsgaard
Alle punkterne afgøres åbne, bortset fra punkt 6: Orientering til bestyrelsen samt punkt 7: Bestyrelsen har ordet, som afgøres lukkede.
.