Tidl. politisk behandling: Strategi godkendt den 10. september 2020
Forventet sagsgang: Bestyrelsesmøde den 18. september 2024
Lovgrundlag: Forretningsorden for bestyrelsen
Bestyrelsen skal godkende en forretningsudviklingsplan for 2025, som er en del af Strategi 2024. Bestyrelsen vælger med denne forretyningsudviklingplan at forlænge startegi 2024 til 2025.
Strategi 2024 er udarbejdet i overensstemmelse med den gældende ejerstrategi, der blev fastlagt i 2020. Det overordnede mål for ejerstrategien er at sikre en bæredygtig håndtering af spildevand og affald i Favrskov Kommune, der tager hensyn til nuværende og fremtidige generationer og har fokus på miljø, sundhed og økonomisk ansvarlighed.
Ambitionen for strategi 2024 er:
At bidrage til en bæredygtig fremtid, ved at blive en bæredygtig forsyning
Men vi er bevidste om, at vi kun opfylder vores ambition gennem samarbejder. Vi skal vise vejen, men vi skal også gøre det sammen med vores kunder, partnere og øvrige interessenter.
Dermed målretter vi arbejdet med Strategi 2024 til vores langsigtede strategiske vision, om at vise vejen og skabe resultater gennem samarbejde, og vi kommer til at indfri ambitionen med afsæt i vores værdier: Troværdighed, åbenhed og anerkendelse.
For at Favrskov Forsyning når strategiens ambition, er der identificeret tre fokusområder, som sikrer, at vores indsatser bringer os frem til at være en bæredygtig forsyning:
Fokusområde # 1: Sikre bæredygtig håndtering af spildevand og affald gennem RESSOURCEANVENDELSE
Fokusområde # 2: Fra videndeling til VIDENSUDVIKLING, hvor kundernes behov er i centrum for vores udvikling
Fokusområde # 3 VI VISER MOD ved at udføre prøvehandlinger, for at blive en bæredygtig forsyning
Forretningsudviklingsplan 2025 fastlægger de indsatser og aktiviteter, der skal gennemføres i 2025, for at vi kommer i mål med ambitionen om en bæredygtig forsyning.
En oversigt over sammenhæng mellem ejerstrategi, forretningsstrategi 2024 og de enkelte indsatser fremgår af bilag.
Derudover er forretningsudviklingsplan 2025 vedlagt som bilag.
Forretningsudviklingsplan 2025 indeholder handlingsplaner og økonomioverslag for alle indsatser. Derudover er der specificeret delaktiviteter, der skal gennemføres under hver indsats i 2025. Forretningsudviklingsplan 2025 skal gennemføres som et led i strategi 2024.
De prioriterede indsatser, som selskabet skal i mål med i 2025 er markeret med grøn og er følgende: Overblik over udledninger, uvedkommende vand, formidling til affaldskunder, bæredygtighedspolitik og beredskabsplan.
Økonomien for forretningsudviklingsplan 2025 fordeler sig med følgende økonomi i hvert selskab.
Driftsomkostninger | Investeringer | I alt | |
Forsyning | 597 | 0 | 597 |
Spildevand | 200 | 1.915 | 2.115 |
Affald | 285 | 0 | 285 |
I alt | 1.082 | 1.915 | 2.997 |
Organisationen har været inddraget og involveret i udpegning og fastlæggelse af indsatser og aktiviteter gennem flere strategiworkshops, hvor de har givet strategi 2024 en faglig dybde.
Direktøren indstiller til Bestyrelsen:
.
Favrskov Forsyning A/S, 18. september 2024:
Fraværende: Eva Damsgaard
Godkendt.
Sammenhæng mellem ejerstrategi, strategi 2024 og indsatser
Forretningsudviklingsplan 2025
Tidl. politisk behandling:
Forventet sagsgang: Bestyrelsesmøde den 18. september 2024
Lovgrundlag: Bestyrelsens forretningsorden
Der er udarbejdet et forslag til budget for 2025 for Favrskov Forsyning A/S, som fremlægges til bestyrelsens behandling.
Forslag til budget er udarbejdet med udgangspunkt i de budgetforudsætninger, der er vedhæftet som bilag til sagen.
Favrskov Forsyning er et serviceselskab for Favrskov Spildevand og Favrskov Affald. Hovedaktiviteten består af salg af timer og administrative funktioner til de to selskaber. Af administrative funktioner kan nævnes opkrævning og kundeservice for selskabets ca. 21.000 husstande, udbud og kontraktstyring af selskabernes kontrakter samt varetagelse af øvrige fællesadministrative opgaver.
Budget 2025 og fordeling af de fællesadministrative opgaver fremgår af bilag til sagen.
Favrskov Forsyning forventer et resultat for 2025 på 0 kr., da ydelserne sælges og leveres til kostpris.
Beløb i mio. kr. | Budget 2025 | Budget 2024 | Regnskab 2023 |
---|---|---|---|
Indtægter | 36,6 | 33,0 | 30,4 |
Omkostninger | -36,6 | -33,0 | -30,4 |
Resultat før skat og resultatandele | 0 | 0 | 0 |
I ovenstående er indeholdt: | |||
Personaleomkostninger | 29,8 | 27,5 | 25,4 |
Afskrivninger | 0,4 | 0,2 | 0,4 |
Investeringsbudget | |||
Investeringer | 0,5 | 0,2 | 0 |
Favrskov Forsyning budgetterer med omkostninger for 2025 på 36,6 mio. kr., hvilket er 3,6 mio. kr. højere end omkostningerne i budget 2024. Omkostningerne består af løn- og personaleomkostninger, øvrige administrationsomkostninger samt afskrivninger.
Løn- og personaleomkostningerne udgør 29,8 mio. kr. i budget 2025, svarende til 81 % af de totale omkostninger, og er 2,3 mio. kr. højere end budget 2024. Stigningen skyldes primært at der er tilgang af en genbesættelse af en projektlederstilling på spildevand, som har været udskudt de seneste par år, da byggemodningsaktiviteten har været stagnerende.
Hertil er der tilført 0,4 ekstra mandskabsressource i spildevandsdriften, der skal sikre en god overgang af kompetencer og oplæring, da flere medarbejdere i løbet af de kommende år vil forlade arbejdsmarkedet.
Derudover er løn- og personaleomkostninger fremskrevet i henhold til resultatet af de samlede lønforhandlinger i 2024, og de forventninger der er udmeldt af organisationer til 2025.
Administrationsomkostninger stiger med ca. 1,3 mio. kr. i 2025. I administrationsomkostningerne er der indregnet besparelse på administration og effektiviseringer på 0,3 mio. kr. og udvidelser til nye lovpligtige krav herunder især IT systemer(NIS 2 og bogføringslov), software og forsikringer på 1,4 mio., samt en prisregulering på eksisterende administrative ydelser på 0,2 mio. kr. IT systemer og software stiger både i forhold til stigende lovkrav, men der er også indregnet en større stigning til særskilt indkøb af IT systemer, der tidligere er indkøbt billigere sammen med/hos vores ejer, Favrskov Kommune.
Salget (omsætningen) budgetteres på baggrund af forventninger til ressourceforbrug og forbrug af administrative ydelser i Favrskov Spildevand og Favrskov Affald. Ændringer i især ressourceforbruget vil have betydning for fordeling af de personalerelaterede omkostninger, samt de fællesomkostninger der fordeles efter timeforbrug.
Omkostningerne opkræves gennem tilsvarende salg til Favrskov Spildevand på 18,8 mio.kr., Favrskov Affald på 17,3 mio.kr., samt salg til øvrige på 0,4 mio.kr. Udviklingen i personaleomkostninger og fællesadministration til selskaberne fremgår af nedenstående tabel.
Beløb i 1.000 kr. | 2025 | 2024 |
---|---|---|
Salg til Favrskov Spildevand | 18.832 | 16.549 |
Heraf: Personaleomkostninger |
13.784 |
12.128 |
Salg til Favrskov Affald | 17.273 | 16.074 |
Heraf: Personaleomkostninger |
12.862 |
12.137 |
Salg til øvrige | 440 | 390 |
Salg i alt | 36.545 | 33.013 |
Favrskov Spildevand
Omsætningen til Favrskov Spildevand forventes i budget 2025 at være på 18,8 mio. kr., hvilket er 2,3 mio. kr. højere end budget 2024. Forklaringer til stigningen fremgår ovenfor.
Løn- og personaleomkostningerne udgør 73 % og 13,8 mio. kr. af de 18,8 mio. kr.
Der er ikke budgetlagt med resultatandele i spildevand, hvilket vil blive indarbejdet efter Favrskov Spildevands godkendelse af budget for 2025.
Favrskov Affald
Omsætningen til Favrskov Affald, forventes i budget 2024 at udgøre 17,3 mio. kr., hvilket er 1,2 mio. kr. højere end budget 2024. Forklaringer til stigningen fremgår ovenfor.
Løn- og personaleomkostningerne udgør 74,5 % og 12,9 mio. kr. af de 17,3 mio. kr. og er reguleret med 0,8 mio. kr.
Øvrigt salg
Der er indregnet en indtægt fra salg af øvrige på 0,4 mio. kr., hvilket er salg af ressourcetimer til drift af Feltengård, opkrævning hos de private vandværker samt til øvrigt salg. Denne post udgjorde i for budget 2024 0,4 mio. kr.
Direktøren indstiller til bestyrelsen:
At budget 2025 godkendes.
At budget 2025 indstilles til godkendelse hos Favrskov Spildevand for Favrskov Spildevands budgetandele.
At budget 2025 indstilles til godkendelse hos Favrskov Affald for Favrskov Affalds budgetandele.
.
Favrskov Forsyning A/S, 18. september 2024:
Fraværende: Eva Damsgaard
Godkendt.
Budget 2025 - Favrskov Forsyning - bilag
Tidl. politisk behandling: Budget godkendt d. 20. september 2023
Forventet sagsgang: Bestyrelsesmøde d. 18. september 2024
Lovgrundlag: Bestyrelsens forretningsorden
Bestyrelsen skal i denne sag behandle budgetopfølgning for perioden 01.01.2024 til 30.06.2024, og forventningerne for hele 2024 for Favrskov Forsyning A/S.
Investeringer forhøjes i budget 2024 fra 0,15 mio. kr. til 0,4 mio. kr., som følge af krav til ny bogføringslov.
Der er ikke yderligere korrektioner til det korrigerede budget for 2024, som blev forhøjet med 0,4 mio. kr. til personaleomkostninger til driftspersonale på spildevand ved budgetopfølgningen pr. 29.2.2024.
Tilsvarende blev omsætningen korrigeret med 0,4 mio. kr. vedr. opkrævning fra Favrskov Spildevand ved budgetopfølgningen pr. 29.2.2024.
Budgetopfølgning pr. 30. juni 2024 fremgår af bilag.
Favrskov Forsyning er serviceselskab for datterselskaberne, og derfor er periodens omkostninger lig det, der bliver opkrævet hos Favrskov Spildevand A/S og Favrskov Affald A/S.
Det forventede resultat (forecast) for året er uændret i forhold til det korrigerede budget for 2024.
Omsætning
Der er for første halvår opkrævet 0,4 mio kr. mindre end budget 2024, hvilket skyldes lavere omkostninger.
Samlet set betyder forskydningerne at der er en mindreindtægt på 0,3 mio. kr. vedrørende Favrskov Affald, samt en mindreindtægt på 0,2 mio. kr. vedrørende Favrskov Spildevand i forhold til budget 2024. Hertil er der en merindtægt vedr. salg af ressourcetimer til Favrskov Kommune på 0,1 mio. kr. – primært i forbindelse med nedlukningen af Feltengård.
Omkostninger
Afvigelsen i omkostninger skyldes primært forskydning i de administrative omkostninger, som forventes udlignet over året. Derfor fastholdes den samlede forventning til budget 2024 på nuværende tidspunkt.
Investeringer
Der er afsat 0,15 mio. kr. til implementering af softwareforbedringer og effektiviseringsprojekter i 2024. Der er kommet en ny bogføringslov, der er gældende fra den 1. januar 2025 for specialtilpassede systemer, og i den forbindelse er der behov for en opdatering af både afregningssystem og økonomisystem, og derfor afsættes der 0,4 mio. kr. til denne opdatering.
Balancekonti
Egenkapitalen er uændret fra 31.12.2023, men vil blive justeret i forhold til kapitalandele i tilknyttede selskaber pr. 31.12.2024.
Debitorer udgør 3,0 mio. kr. pr. 30.06.2024, og består primært af tilgodehavender fra Favrskov Spildevand A/S, Favrskov Affald A/S samt arbejde udført for Favrskov Kommune.
Likviditeten viser et indestående pr. 30.06.2024 på 0,9 mio. kr. Der er ingen lån i selskabet.
Direktøren indstiller til Bestyrelsen:
At bestyrelsen godkender budgetopfølgningen pr. 30. juni 2024
At bestyrelsen godkender, at der afsættes 0,4 mio. kr. i 2024 til opdatering af afregningssystem og økonomisystem.
.
Favrskov ForsyningA/S, 18. september 2024
Fraværende: Eva Damsgaard
Godkendt.
Tidl. politisk behandling:
Forventet sagsgang: Bestyrelsesmøde den 18. september 2024
Lovgrundlag: Forretningsorden for bestyrelsen
Bestyrelserne i Favrskov Forsyning koncernen skal i denne sag behandle et forslag til bestyrelsernes mødekalender for 2025. Forslaget til bestyrelsens mødekalender for 2025 er udarbejdet med udgangspunkt i udkast for den politiske mødekalender for 2025, samt bestyrelsens årshjul for 2024.
Forslag til mødeplan for 2025.
Favrskov Forsyning A/S: 26. februar 2025, 30. april 2025, 28. maj 2025, 18. juni 2025, 24. september 2025, 27. november 2025
Favrskov Affald A/S: 26. februar 2025, 30. april 2025, 18. juni 2025, 24. september 2025, 27. november 2025
Favrskov Spildevand A/S: 26. februar 2025, 30. april 2025, 18. juni 2025, 24. september 2025, 27. november 2025
Behovet for afholdelse af temamøder sammen med de kommunale udvalg vil blive løbende vurderet, og emnerne vil blive fastlagt senere.
Indhold til de enkelte møder for de enkelte selskaber fremgår af program 2025, der er vedhæftet som bilag.
Bestyrelsernes mødekalender vil blive gjort tilgængelig på Favrskov Forsynings hjemmeside.
Direktøren indstiller til bestyrelsen:
.
Favrskov Forsyning A/S, 18. september 2024:
Fraværende: Eva Damsgaard
Godkendt. Dog rykkes dato for december mødet til den 11. december – tidspunkt er fastsættes til 15-19.
Program for bestyrelsesmøder 2025 - Favrskov Affald
Program for bestyrelsesmøder 2025 - Favrskov Forsyning
Program for bestyrelsesmøder 2025 - Favrskov Spildevand
Plan for bestyrelsesmøder 2025
Der refereres ikke fra dette punkt.
Tidl. politisk behandling
Forventet sagsgang: Bestyrelsesmøde 18. september 2024
Lovgrundlag:
Ifølge Selskabsloven må medlemmer af bestyrelsen og direktører ikke videregive, hvad de under udøvelsen af deres hverv har fået kendskab til.
Bestyrelsen afslutter hvert bestyrelsesmøde med at tage aktivt stilling til, hvad der kan kommunikeres fra bestyrelsesmødet.
Direktøren indstiller til bestyrelsen:
.
Favrskov Forsyning A/S, 18. september 2024:
Fraværende: Eva Damsgaard
Alle punkterne afgøres åbne, bortset fra punkt 5: Orientering til bestyrelsen samt punkt 7: Bestyrelsen har ordet, som afgøres lukkede.
.
Der refereres ikke fra dette punkt.