To håndværkere smider brædder op i container på genbrugsplads

Erhvervsaffald: Betaling pr. besøg

Håndværkere og virksomheder kan aflevere erhvervsaffald på genbrugspladser i Favrskov – også selvom virksomheden ikke er hjemmehørende i Favrskov Kommune.

Genbrugspladserne kan benyttes af køretøjer med en totalvægt på op til 3.500 kg.

Nummerpladescanning – nemmere adgang fra 1. april 2025

Fra den 1. april 2025 har vi indført nummerpladescanning på alle fire genbrugspladser.

Når du kører ind på genbrugspladsen, bliver din nummerplade scannet, og dit besøg registreres.

Din virksomhed betaler for dit besøg. Opkrævningen sker automatisk via det CVR-nummer, som bilen er registreret under i SKATs motorregister. 

Pris: 300 kr. inkl. moms.

Grafik der viser en gul nummerplader samt teksten "Gule plader"

Erhvervsaffald: Faktura sendes til registreret ejer

Privat affald: Henvend dig til vejleder og fremvis gyldigt dagsbevis fra SKAT.

Privat affald i ubemandet åbningstid: Send dagsbevis fra SKAT og et billede af din nummerplade og dit affald efter dit besøg til paybyplate@favrskovforsyning.dk for fritagelse.

Grafik med papegøje nummerplade samt teksten "papegøjeplader"

Registreret til Erhverv

Erhvervssaffald: Faktura sendes til registreret ejer

Privat affald: Henvend dig til vejleder og fremvis gyldigt dagsbevis fra SKAT.

Privat affald i ubemandet åbningstid: Send dagsbevis fra SKAT og et billede af din nummerplade og dit affald efter dit besøg til paybyplate@favrskovforsyning.dk for fritagelse.

Registreret til Privat/Erhverv (blandet)

Erhvervssaffald: Henvend dig til vejleder for at betale for dit besøg.

Erhvervsaffald i ubemandet åbningstid: Send billede af din nummerplade samt hvilket firma, der skal faktureres efter dit besøg til paybyplate@favrskovforsyning.dk for opkrævning.

Privat affald: Opkræves ikke.

Grafik med en hvid nummerplade samt teksten "hvide plader"

Registreret til privat brug: Brug pladsen som normal til privat affald.

Kommer du med erhvervsaffald i din privatbil på hvide plader skal du faktureres

Bemandet :Henvend dig til vejlederen for at blive faktureret

Ubemandet :Send en mail med billede af din nummerplade og hvilket firma der skal faktureres til paybyplate@favrskovforsyning.dk for at blive faktureret.

Registreret til erhverv: Faktura sendes til registreret ejer. Afleverer du privat affald, skal du søge om fritagelse. Se nedenfor.

Er du privatkunde?

Bor du i Favrskov Kommune, kan du fortsætte med at bruge genbrugspladserne, som du plejer, når du afleverer privat affald.

Hvis du afleverer privat affald i en erhvervsbil, skal du søge om fritagelse for opkrævning.

Sådan søger du om fritagelse

Bruger du erhvervsbil på hvide plader, en gulpladebil eller en bil med papegøjeplader til privat affald, skal du søge om fritagelse ved ankomst.

Det skal du gøre hver gang, du kører ind på genbrugspladsen med privat affald. Du kan ikke søge fritagelse hjemmefra.

Sådan gør du:

Henvend dig til vejlederen, når du ankommer til genbrugspladsen.
Fremvis dokumentation for, at erhvervsbilen må bruges til privat brug:

Dokumentationen kan være:

  • Klistermærke ”Må benyttes privat” fra SKAT
  • Et dagsbevis eller en kvittering for betaling af privatbenyttelsesafgift
  • Tro- og love erklæring fra din arbejdsgiver, der dokumenterer, at du må bruge bilen privat. 

Sådan gør du i ubemandet åbningstid:

Send billede af dit private affald og din nummerplade til paybyplate@favrskovforsyning.dk efter dit besøg for fritagelse.

Virksomheder kan mod betaling aflevere op til 200 kg farligt affald om året. For at benytte denne ordning skal din virksomhed købe et årsabonnement.

Pris: 1.500 kr. inkl. moms.

Læs mere om årsabonnement her

Din virksomhed kan benytte Hammel og Hvorslev Genbrugsplads i den selvbetjente åbningstid, hvor der ikke er genbrugsvejledere til stede.

Det betyder, at du og dine medarbejdere selv skal håndtere jeres affald, sortere korrekt og kende reglerne for brug af pladsen.

Sådan får din virksomhed adgang

For at benytte genbrugspladsen i den selvbetjente åbningstid skal din virksomhed tilmeldes ordningen. Ved tilmelding accepterer du samtidig betingelserne samt vilkårene for videoovervågning og brug af data.

Når du tilmelder din virksomhed:

  • Registrerer du nummerpladerne på firmabilerne
  • Angiver kontaktoplysninger
  • Nummerpladen fungerer derefter som nøgle til pladsen

Sådan fungerer adgangen

  • Ved ankomst: Nummerpladen scannes automatisk, og porten åbner
  • Indkørsel: Du og dine medarbejdere trygt køre ind med jeres affald
  • Ved udkørsel: Porten åbner automatisk ved udkørsel

I forbindelse med tilmeldingen skal du besvare en række spørgsmål om sortering og regler på genbrugspladsen. Dette er med til at reducere fejlsorteringer, holde pladsen pæn og sikre et godt arbejdsmiljø for genbrugsvejlederne.

Tilmeld adgang i selvbetjent åbningstid her

 

 

 

Dette websted er beskyttet af reCAPTCHA og Google Privatlivspolitik og Servicevilkår gælder .

Jeg giver hermed samtykke til, at Favrskov Forsyning A/S må sende mig elektroniske nyhedsbreve. Jeg kan til enhver tid tilbagekalde samtykket ved at afmelde nyhedsbrevet. Dette kan gøres via link nederst i nyhedsbrevet. Læs Favrskov Forsynings privatlivspolitik.