Gravemaskine graver i jorden mens mand i gult arbejdstøj kigger på

Retningslinjer for dig, som arbejder for os

I Favrskov Forsyning har vi stort fokus på arbejdsmiljø, miljø og energi. Det har vi, for at vores medarbejdere og vores gæster ikke kommer til skade, eller kommer til at skade miljøet.

Herunder beskriver vi nogle af de forhold, som du skal være opmærksom på. Yderligere anvisninger fås hos personalet, der hvor du skal arbejde.

  • Sikre at arbejdsstedet er korrekt trafikalt afmærket
  • Sikre udgravningen mod sammenstyrtning
  • Bære godkendt hjelm indenfor afspærringen af bygge-/anlægspladsen
  • Anvend klasse III tøj og sikkerhedssko
  • Anvend korrekte værnemidler
  • Husk stige til op- og nedstigning i hullerne ved anlægsarbejde
  • Husk, at din stige skal være kontrolleret og have et kontrolmærkat, før du anvender den
  • Elværktøj, kæder, stropper m.m. skal være kontrolleret
  • Brug høreværn, hvis du er udsat for megen støj fra værktøj, trafik eller lignende

I henhold til kloakbekendtgørelsen skal du:

  • Være vaccineret mod hepatitis A, stivkrampe og polio
  • Vaske hænder før og efter toiletbesøg
  • Spise i frokoststuen iført rent tøj
  • Anvende korrekte personlige værnemidler og sikkerhedsudstyr
  • Være opmærksom på Weils sygdom (www.ssi.dk)
  • Undgå tomgangskørsel
  • Tilslut ikke spildevandsledning til regnvandsledning og omvendt
  • Opsaml mindre kemikalieudslip med kattegrus
  • Sorter dit affald og aflever det efter gældende regler

Favrskov Forsyning er en miljøvirksomhed, som skal begrænse al unødig udledning til vand, luft og jord. Sker der et miljøuheld, skal du omgående ringe 112. 

Favrskov Forsyning vægter arbejdsmiljøet højt, og vi ønsker, at du også er med til at sætte og forbedre retningslinjerne på området. Det gør du på følgende måde:

  • Dit arbejde planlægges, så det udføres sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt
  • Maskiner, værktøj, løfteredskaber, stropper og stiger skal være efterset i henhold til reglerne
  • Der skal forefindes en arbejdspladsbrugsanvisning (APB) for de kemiske produkter, som du anvender
  • Risikable forhold og uheld skal hurtigst muligt meldes til arbejdsmiljørepræsentanten
  • Du skal altid anvende de krævede værnemidler og sikkerhedsudstyr
  • Det er ikke tilladt at benytte håndholdte mobiltelefoner under kørsel.

Du må ikke ryge på arealer, i bygninger, biler eller kontorer tilhørende Favrskov Forsyning. Dette gælder også e-cigaretter. Du må ikke indtage alkohol eller rusmidler, hverken i arbejdstiden eller i officielle pauser.

Du må ikke komme beruset eller være påvirket af rusmidler, når du møder på arbejdet.

Dette websted er beskyttet af reCAPTCHA og Google Privatlivspolitik og Servicevilkår gælder .

Jeg giver hermed samtykke til, at Favrskov Forsyning A/S må sende mig elektroniske nyhedsbreve. Jeg kan til enhver tid tilbagekalde samtykket ved at afmelde nyhedsbrevet. Dette kan gøres via link nederst i nyhedsbrevet. Læs Favrskov Forsynings privatlivspolitik.