Praktiske informationer

Placering af genbrugsbeholder
Genbrugsbeholderen skal stå i skel – ved vejen eller fortovet - på tømningsdagen. Det er helt op til dig, hvor den skal stå til daglig. Men husk at stille den frem til skel på tømningsdagen – ellers tømmer renovatøren den ikke.

Hvis du stiller genbrugsbeholderen sammen med dit affaldsstativ til dagrenovation, bedes du sørge for at der er passende afstand mellem genbrugsbeholder og affaldsstativ, så skraldemanden kan åbne stativet.

Tømning – hvornår og hvor ofte?
Vi tømmer din genbrugsbeholder 1 gang om måneden. Du kan se, hvornår din genbrugsbeholder bliver tømt i vores online tømningskalender.

Sortering
Genbrugsbeholderen er delt op i to rum. Det ene rum (højre side) er til papir og småt pap. Det andet rum (venstre side) er til rengjorte emballager af glas, metal og hård plast. På indersiden af beholderens låg er der en sorteringsvejledning. En mere uddybende sorteringsvejledning finder du her: sorteringsvejledning.

Genbrugsbeholderens størrelse
Mål på beholdere - Inkl. hjul og håndtag

240 liter (todelt): Højde: 109 cm, Bredde: 59 cm, Dybde: 73 cm

400 liter (ikke todelt): Højde 110 cm, Bredde 75 cm, Dybde 81,5 cm (kun til boligforeninger, etageejendomme o.lign. med fællesløsning)

660 liter (ikke todelt): Højde 119 cm, Bredde 136 cm, Dybde 78 cm (kun til boligforeninger, etageejendomme o.lign. med fællesløsning)

SMS-tjeneste
Du kan tilmelde dig vores sms-tjeneste, så du modtager en sms/email-påmindelse dagen før din genbrugsbeholder bliver tømt. Tilmeld dig her.

Boligforeninger og etageejendomme
Bor du i boligforening eller etageejendom, kan der være lavet aftale om en fællesløsning, hvor flere beboere deles om 400 eller 660 liters containere. Favrskov Forsyning har kontaktet disse husejere.  

Manglende tømning
Hvis din genbrugsbeholder ikke bliver tømt, skal du kontakte Favrskov Forsyning på 8964 5000 eller affald@favrskovforsyning.dk